Når Svensson giver en hånd med

Der er fart på dansk økonomi. Ledigheden er faldet til et niveau betydeligt under det, de fleste havde troet muligt.

Samtidig er en række grupper i dag i lønnet beskæftigelse, selvom de tidligere slet ikke eller kun i begrænset omfang har haft kontakt med arbejdsmarkedet. Det gælder i betydeligt omfang indvandrere og tidligere langtidsledige. Hvis ledigheden i længere tid kan holdes på et lavt niveau, er der en større sandsynlighed for, at disse grupper bider sig mere permanent fast på arbejdsmarkedet. Udover de samfundsøkonomiske gevinster bidrager det til øget integration og velfærd for den enkelte. Normalt leder en længere periode med højkonjunktur og lav arbejdsløshed til større lønstigninger. Når lønningerne vokser hurtigere i Danmark end i udlandet, medfører det tab af konkurrenceevne, som sætter sig i en lavere efterspørgsel efter danske varer.

Det bevirker, at arbejdsløsheden vokser, og erfaringerne viser, at det kan kræve en længere periode med høj arbejdsløshed at genoprette konkurrenceevnen. Det er derfor vigtigt at forhindre denne negative spiral i at starte. Et vigtigt bidrag til dette kan være import af udenlandsk arbejdskraft.
 

Det økonomiske Råds formandskab har i den seneste rapport om dansk økonomi set på udenlandsk arbejdskrafts bidrag til arbejdsstyrken i de seneste par år. Det er vores vurdering, at bidraget til arbejdsstyrken fra udenlandsk arbejdskraft har forlænget den nuværende højkonjunktur ved at begrænse et konjunkturbetinget pres opad på lønningerne.

Analyserne viser, at udenlandsk arbejdskraft har forøget arbejdsstyrken via tre kanaler: Øget indvandring af personer som kommer for at arbejde, stor vækst i antallet af personer som pendler til deres danske arbejdsplads fra vores nabolande, og en stigning i antallet af personer som er udstationeret for deres udenlandske arbejdsgiver. De to første grupper arbejder under danske ansættelsesvilkår, mens dette ikke nødvendigvis gælder de udstationerede.

Beskæftigelsesindvandrere er personer, som bosætter sig i Danmark for at arbejde. De beskæftigelsesindvandrere, der kom til Danmark i årene 2003 til 2005, har forøget arbejdsstyrken i 2006 med omkring 15.000 personer. Tallet for 2007 er formentlig en del større, selvom der ikke foreligger endelig statistik på området.

De fleste beskæftigelsesindvandrere kommer fra de ’gamle’ EU-lande, men et voksende antal kommer fra de ’nye’ østeuropæiske EU-lande. Kun et meget begrænset antal personer kommer hertil på den såkaldte jobkort-ordning. Denne ordning giver opholds- og arbejdstilladelser for personer uden for EU/Norden, som har tilbud om et job i Danmark til en årsløn på mere end 450.000 kr., eller de har tilbud om et job på et område med mangel på arbejdskraft.

Antallet af personer, som pendler fra et andet land til deres arbejde i Danmark, er steget med imponerende 25.000 personer fra 2005 til midten af 2007. Størstedelen er tyskere og svenskere samt formentlig et større antal polakker. Endvidere har der været en kraftig stigning i antallet af udstationerede personer fra udenlandske virksomheder, men der findes ikke sikre tal for omfanget af udstationerede. Hovedparten af de polske og baltiske håndværkere i Danmark er formodentlig udstationerede.

Samlet set har udenlandske hænder bidraget med en stigning i arbejdsstyrken på op mod 50.000 personer de seneste par år. Det har givet været med til at forlænge højkonjunkturen til gavn for de danskere, som hidtil har haft svag tilknytning til arbejdsmarkedet. På trods af dette er manglen på arbejdskraft i flere brancher udtalt, og lønningerne er igennem længere tid vokset hurtigere end i udlandet. Samtidig har der været en tendens til at lønstigningerne i Danmark er blevet større i det seneste år.

For at mindske presset på lønningerne og dermed forlænge det nuværende opsving har vi bl.a. peget på muligheden for at ændre jobkort-ordningen. Konkret foreslår vi, at udlændinge med tilbud om et dansk job til en samlet årsløn på mindst 250.000 kr. får adgang til at arbejde i Danmark i 2 år ad gangen, hvis jobbet indebærer sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Opholds- og arbejdstilladelsen bortfalder, hvis den pågældende mister sit job og ikke har mulighed for at finde et nyt. Den nedre grænse for lønnen sikrer en beskyttelse af de lavestlønnede grupper på arbejdsmarkedet og bevarer en niche for de marginaliserede, som endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet.

En vigtig yderligere begrundelse for forslaget er mere fremadrettet. Vore nabolande vil i de kommende år stå over for store demografiske ændringer, der medfører, at arbejdsstyrken falder i disse lande.

Det betyder, at vi i fremtiden ikke kan regne med tilsvarende store arbejdsstyrkebidrag fra svenskere, polakker og tyskere, som rejser over grænsen til Danmark. I stedet risikerer vi, at der bliver et træk i den modsatte retning. I perioder med gang i hjulene og mangel på arbejdskraft bliver det derfor endnu vigtigere midlertidigt at kunne tiltrække personer fra lande, som ligger uden for EU.

Den foreslåede ændring af jobkort-ordningen sigter mod en generel forøgelse af arbejdsstyrken i alle sektorer. De demografiske ændringer og den øgede globalisering af den højest uddannede del af arbejdsstyrken betyder, at der i fremtiden bliver stadig større international konkurrence om at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft. Hvis kvaliteten af den danske arbejdsstyrke skal vokse i takt med udlandets, er det nødvendigt med enkle regler for veluddannede udlændinges adgang til det danske arbejdsmarked.

Den nuværende Green Card-ordning giver – under visse betingelser – mulighed for at opnå arbejds- og opholdstilladelse. Det er vores vurdering, at reglerne er for ’tunge’ og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den internationale konkurrence om gode hoveder. Derfor foreslår vi, at Green card-ordningen forenkles, så alle med en anerkendt bachelorgrad kan opnå arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Det kan også på kort sigt bidrage til at øge arbejdsudbuddet.

De foreslåede tiltag vil styrke dansk økonomi – både på kort og lang sigt. I den nuværende konjunktursituation er der god grund til at øge arbejdsudbuddet – via en ændring i jobkort- og Green Card-ordningerne – samt forbedre vores evne til at tiltrække højtkvalificerede arbejdere.