Hvordan påvirker olieprisen den økonomiske vækst og de offentlige finanser?

Olieprisen har svinget markant de seneste år. En tønde olie koster i dag omkring 40 dollar. Det er en del mere end de 10 dollar, den kostede omkring årsskiftet 1998-99, men markant mindre end prisen på over 100 dollar fra starten af 2011 og frem til sommeren 2014.

Ændringer i olieprisen påvirker virksomhedernes omkostninger. Det gælder i særlig grad for fremstillingsvirksomheder, fordi olie og anden energi er et vigtigt input til deres produktion. Udsving i olieprisen har derfor betydning for de generelle varepriser og dermed for forbrugernes købekraft og beskæftigelsen.

I Danmark eksporterer og importerer vi mange varer set i forhold til vores størrelse, og den økonomiske udvikling i Danmark er nært forbundet med udviklingen i udlandet. Derfor kan man ikke nøjes med at fokusere alene på dansk økonomi, når man skal vurdere betydningen af oliepriserne. Man er også nødt til at tage højde for, hvordan den udenlandske efterspørgsel og priserne på eksport- og importvarer ændrer sig.

Udover de realøkonomiske konsekvenser, dvs. påvirkningen af BNP-vækst og beskæftigelse mv., har olieprisen stor betydning for de offentlige finanser, fordi indtægterne fra olieproduktionen i den danske del af Nordsøen bliver beskattet. Under en lang række forudsætninger er en tommelfingerregel, at de statslige indtægter fra Nordsøen stiger med 2-2½ mia. kr. når olieprisen stiger med 10 dollar.

Realøkonomisk varierer konsekvenserne fra branche til branche og fra land til land. I brancher, hvor energiintensiteten er lav, vil en stigning i olieprisen have relativt små negative konsekvenser – og nogle brancher kan ligefrem drage konkurrencemæssig fordel af stigende oliepriser. Lige omvendt forholder det sig i energiintensive brancher.

Den seneste tid er oliepriserne dog faldet, og så sent som i onsdags meddelte Finansministeriet, at de nedjusterer deres skøn for oliepriserne i 2020 fra 100 til 70 dollar. Ifølge ministeriet reducerer dette det finanspolitiske råderum med 5 mia. kr.

Hvad angår de realøkonomiske konsekvenser af et varigt fald i olieprisen på 30 dollar er det forventeligt, at BNP vil stige relativt kraftigt de første år. Baseret på en beregning på Det Økonomiske Råds sekretariats makromodel, SMEC, anslås det, at BNP vil blive løftet med sammenlagt op mod 1 pct. i løbet af de første 3-4 år.

Lavere oliepriser gør det billigere for virksomhederne at fremstille deres varer, og billigere for husholdningerne at købe dem. Hvis man for en stund tilsidesætter hensyn til klimaet og anlægger et snævert økonomisk blik, må man derfor konkludere, at lavere oliepriser styrker økonomien for stort set alle andre end de, der tjener deres penge på at fremstille eller sælge olie.

For staten byder de lavere oliepriser dog også på en udfordring de kommende år. De lavere oliepriser betyder færre indtægter fra denne kilde. Det trækker isoleret set i retning af en svagere holdbarhed, og samtidig er der grænser for, hvor store de offentlige underskud må være, da det strukturelle underskud ifølge budgetloven ikke være større end 0,5 pct. af BNP. For regeringen ligger der derfor en opgave i at finde ud af, hvordan den vil reagere på udsigten til lavere oliepriser.