Økonomi og Miljø 2016
Kapitel: III Danmark fossilfri 2050
Hovedbudskaber
- Danmark har et mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.
- Energiomkostninger vil sandsynligvis være større, hvis al energi skal fremstilles uden brug af fossile brændsler, og det vil være forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger. Det vurderes, at energiomkostningerne stiger med 18 mia. kr. ved fossilfrihed. En sådan stigning i energiomkostningerne vil medføre en samfundsøkonomisk omkostning svarende til 0,5 pct.af BNP i 2050.
- Omkostningerne vil være mindre, hvis der fokuseres på ikke-kvotesektoren – og samtidig vil klimagevinsten være den samme. Det skyldes, at udledningerne i kvotesektoren er fastlagt af de samlede antal kvoter, som er bestemt på EU-niveau.
Rettelsesblad til beregningerne af merkomkostninger
Kapitel III kort fortalt
EU har et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2050 med 80-95 pct. i forhold til 1990-niveuaet. Hvis EU lever op til denne målsætning, vil det formentlig i praksis betyde, at Danmark stort set skal have udfaset brugen af fossile brændsler. I den situation vil der reelt ikke være noget alternativ for Danmark.
Hvis EU af den ene eller anden grund vælger ikke at leve op til målsætningen, vil Danmark imidlertid stå overfor et reelt valg om dansk enegang eller ej. Det er den situation, vismandsrapporten fokuserer på.
Energiomkostningerne vil sandsynligvis blive højere, hvis Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler. Hvor meget omkostningerne stiger er vanskeligt at vurdere. Det afhænger blandt andet af udviklingen i prisen på biomasse, olie, kul og gas, den teknologiske udvikling samt prisen på CO2-kvoter.
I vismandsrapporten præsenteres med dette udgangspunkt et scenarie, hvor energiomkostningerne stiger med omkring 18 mia. kr. De højere energiomkostninger vil føre til effekter på produktivitet, løn og arbejdsudbud – og dermed BNP og velfærd.
Modelberegninger præsenteret i rapporten peger på, at BNP vil blive reduceret med omkring 12 mia. kr., mens det private forbrug vil falde omkring 17 mia. kr. De samfundsøkonomiske omkostninger (i form af tabt velfærd) vurderes at udgøre omkring ½ pct. af BNP i 2050. De samfundsøkonomiske omkostninger skal ses i forhold til en situation, hvor Danmark ikke går enegang og fortsætter med at anvende fossile brændsler.
Der vil være en række miljøgevinster i form at mindre luftforurening og mindre global opvarmning. Disse gevinster, er ikke indregnet i de samfundsøkonomiske omkostninger, nævnt ovenfor. Miljø- og klimagevinsterne vil primært tilfalde udlandet.
Beregninger viser, at et fokuseret mål om fossilfrihed, der udelukkende omfatter ikke-kvotesektoren, vil have mindre omkostninger, mens klimaeffekten vil være den samme. Når klimaeffekten er den samme, skyldes det, at effekten af rent danske tiltag inden for kvotesektoren er lig med nul, fordi de CO2-kvoter, der ikke bruges i Danmark, blot ender med at blive brugt et andet sted i EU.
