Politikere i vildrede om folkeskolens fremtid

Folkeskolen er elevernes første møde med uddannelsessystemet og er forudsætningen for videre uddannelse. Folkeskolen har imidlertid en lang række vigtige opgaver ud over at give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, som fremgår af formålsparagraffen. Eksempelvis skal skolen fremme elevernes personlige udvikling frem imod at blive selvstændige borgere i et demokratisk samfund.

Det er naturligvis bekymrende, at internationale sammenligninger viser, at den danske folkeskole er en af verdens dyreste, mens elevernes faglige præstationer befinder sig i midtergruppen. Dette behøver dog ikke at være problematisk, hvis folkeskolen giver eleverne værdifulde kundskaber og færdigheder på en række af de øvrige områder, der er fremhævet i formålsparagraffen. Det er tankevækkende, at der ikke er udviklet en selvstændig dansk begrebsramme til evaluering af folkeskolens målopfyldelse, som den er beskrevet i formålsparagraffen. Det bør tilstræbes, at der hurtigst muligt etableres en metodik til evaluering af folkeskolen, der kan måle de mange forskellige aspekter knyttet til formålsparagraffen.

I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på to forhold. Selvom der er mange fordele ved at evaluere, er der også faldgruber. Diversiteten i undervisningssystemet kan utilsigtet blive reduceret, hvis der benchmarkes på for få og for snævre normer, som alle skoler forsøger at leve op til. Konsekvensen kan blive, at for få nye undervisningsformer vil blive afprøvet lokalt, og dette kan risikere at gøre systemet mere stift. Dette understreger vigtigheden af at benchmarke på et bredt spektrum af karakteristika.

Hvis politikernes aktuelle fokus på fagligheden i folkeskolen er udtryk for et stærkt ønske om at dreje folkeskolens formål i væsentlig mere faglig retning, vil det være logisk at justere den nuværende formålsparagraf. Dette skal selvfølgelig afspejles i de evalueringer, der gennemføres.

Regeringen har som mål at øge det faglige niveau i folkeskolen ved bl.a. at skabe større gennemsigtighed om de faglige resultater på de enkelte skoler. Startende med de afsluttende prøver sommeren 2003 offentliggøres skolernes karaktergennemsnit ved de afsluttende prøver på 9. og 10. klassetrin. Endvidere har regeringen i Regeringsgrundlag II nævnt, at der skal gøres op med berøringsangsten for løbende evaluering af eleverne. De fastsatte mål om større faglighed skal følges op af løbende evalueringer, så elever og forældre kan følge med i, om der læres tilstrækkeligt.

Det er imidlertid problematisk at forsøge at øge fagligheden ved at offentliggøre skolers karaktergennemsnit. I en situation, hvor der endnu ikke er etableret en dækkende evaluering af folkeskolen, kan snævre faglige mål komme til at dominere de andre formål. Endvidere er karakterer misvisende indikatorer for kvaliteten af skolernes undervisning. Alle undersøgelser viser, at karakterer i højere grad er udtryk for elevernes forældrebaggrund end kvaliteten af undervisningen. Offentliggørelse af karakterer kan utilsigtet komme til at øge den faglige spredning mellem skolerne, hvis ressourcestærke elever flyttes fra "dårlige" til "gode" skoler. Hvis der er et ønske om at offentliggøre karakterer og testresultater, bør der samtidig foretages en statistisk korrektion for forskelle i forældrebaggrund og andre forhold, der påvirker elevernes præstationer, og som skolerne ikke har indflydelse på. En sådan korrektion, der hverken er vanskelig eller uprøvet i Danmark, er nødvendig for at kunne bedømme den isolerede effekt af skolernes undervisningsindsats.