Styrket produktivitetsvækst er nøglen til flere investeringer

Det debatteres ofte, om Danmark har et sundt investeringsklima. Erhvervslivets investeringer er i løbet af de seneste 30 år gradvist faldet, og siden 2008 har investeringsudviklingen i Danmark umiddelbart været dårligere end i sammenlignelige lande. Flere har udlagt dette som en udvikling, der påkalder sig opmærksomhed og politiske initiativer. Det er forståeligt, men før man kan udskrive den rette økonomiske medicin, er det nødvendigt at kende den bagvedliggende årsag.

En lav investeringsvækst kan i sig selv være et problem, men reelt bør det snarere ses som et symptom på andre underliggende problemer. En svag investeringsvækst kan eksempelvis afspejle, at danske virksomheder er udsat for barrierer, der hæmmer lysten eller evnen til at investere. Disse barrierer kan være manglende adgang til finansiering eller uhensigtsmæssige forhold i skattesystemets indretning. Men en svag investeringsudvikling kan ganske enkelt også skyldes, at der kun er få profitable projekter at investere i.

Lav produktivitetsvækst hæmmer investeringerne

I den seneste vismandsrapport fra oktober så vi nærmere på spørgsmålet, og vi konkluderede, at investeringsudviklingen højest sandsynligt holdes nede af en svag vækst i servicesektorens produktivitet – som begrænser omfanget af profitable projekter, det er værd at investere i. Vi skal tilstå, at vi kun kradsede i overfladen, og at det derfor er begrænset, hvor håndfaste konklusioner, vi kan drage på nuværende tidspunkt. Men investerings- og produktivitetsudviklingen er en vigtig problemstilling, vi vil vende tilbage til i fremtidige vismandsrapporter.

Det er særligt i de seneste tyve år, at investeringsudviklingen forekommer svag i servicesektoren, der udgør en betydelig og voksende del af økonomien. Det negative billede genfindes ikke i samme grad blandt virksomheder i fremstillingssektoren. Og når fremstillingsvirksomheder tilsyneladende ikke har været hæmmet af mangel på kapital eller uhensigtsmæssigheder i skattesystemet, tyder det på, at der ikke er generelle forhold, som i betydeligt omfang dæmper investeringsaktiviteten. Derfor skal den svage investeringsudvikling i servicesektoren formentlig primært tilskrives særlige forhold i denne sektor, som har gjort det forventede afkast ved at investere lavt.

Produktivitetsudfordringen er velkendt …

Det er ikke ny viden, at servicesektoren har oplevet en svag underliggende produktivitetsudvikling i perioden siden 1990’erne. Produktivitetskommissionen gjorde eksempelvis opmærksom herpå i forbindelse med dens arbejde. Selvom revisionen af nationalregnskabstallene i november måned flyttede en smule på dette, ændrer det ikke ved denne konklusion. Den svage underliggende produktivitetsudvikling har reduceret lønsomheden ved investeringer. Investeringsudviklingen kan derfor ikke ses uafhængigt af udviklingen i produktiviteten.

…  men baggrunden er uklar

Baggrunden for den svage underliggende produktivitetsudvikling i servicesektoren er ikke klar. Årsagen kan være manglende internationalisering og konkurrence eller uhensigtsmæssig offentlig regulering. Udviklingen kan dog også skyldes, at mulighederne for at opnå produktivitetsforbedringer kort og godt er begrænsede i servicesektoren. Fænomenet er ikke et dansk særsyn; en række andre lande har også oplevet en lav produktivitetsvækst i servicesektoren. Men ser man nærmere efter, forekommer udviklingen i særligt de hjemmemarkedsorienterede dele af den danske servicesektor iøjnefaldende svag.

Derfor bør der være fokus på, om der er institutionelle forhold, der hindrer en effektiv ressourceudnyttelse i den danske servicesektor, og som dermed kan bidrage til at forklare den svage underliggende produktivitetsudvikling. Dette kræver, at den eksisterende regulering af servicesektoren og konkurrenceforholdene ses nærmere efter i sømmene.

Vi vurderer ikke, at danske virksomheder generelt er hæmmet af dårlige rammebetingelser. Men man bør naturligvis fra politisk hold fortsat tilstræbe fornuftige tiltag, der reducerer barrierer og forvridninger.

Vores konklusioner udelukker heller ikke, at der findes virksomheder, der har vanskeligheder med at finansiere selv rentable investeringsprojekter, eller som møder uhensigtsmæssige barrierer i skattesystemet. Det er altid relevant at finde og afhjælpe uhensigtsmæssigheder eller skævheder i den økonomiske politik. Den forrige regerings forslag om indførelsen af et egenkapitalfradrag i virksomhedsbeskatningen er i udgangspunktet et godt eksempel herpå. Det retter nemlig op på en nuværende skævhed i skattesystemet – en skævhed der betyder, at det bedre kan betale sig for virksomheder at lånefinansiere investeringsprojekter end selv at spare op til dem.

Symptombehandling indebærer risici

Men før man indfører generelle tiltag, der alene har til formål at stimulere investeringerne, er det væsentligt, at man ved, hvad det underliggende problem er. Ellers risikerer tiltagene at få uhensigtsmæssige konsekvenser andre steder i økonomien. Man bør således ikke symptombehandle direkte på den lave vækst i investeringerne.