Dansk Økonomi, efterår 2016
Kapitel IV: Investeringskrise i Danmark?
Hovedbudskaber
- De danske investeringer fald markant i forbindelse med krisen. Det kan ses som en reaktion på det store beskæftigelsesfald, der indtraf i forbindelse med tilbageslaget. Mængden af kapital pr. beskæftiget er således trods det lave investeringsniveau på et højt niveau.
- Ses der på udviklingen over de senere årtier, er væksten i mængden af kapital pr. beskæftiget aftaget. Mængden af kapital i forhold til BNP er imidlertid ikke aftaget.
- Udviklingen har været særlig svag i den danske servicesektor, hvor mængden af kapital pr. beskæftiget stort set ikke er steget siden midten af 1990’erne. Det gælder ikke for fremstillingssektoren.
- Disse observationer tyder på, at den svage investeringsudvikling kan tilskrives en svag udvikling i totalfaktorproduktiviteten, i særdeleshed indenfor servicesektoren.
Kapitel IV kort fortalt
De senere år har der i såvel Danmark som i udlandet været en debat om investeringsaktiviteten, der dels berører de langsigtede udviklingstræk, dels berører det fald i investeringerne, der er sket i kølvandet på finanskrisen. I kapitlet tages begge spørgsmål op.
Stort fald i nettoinvesteringerne i Danmark i forbindelse med krisen
De senere år adskiller den danske investeringsudvikling sig fra udviklingen i lande som Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA ved, at nettoinvesteringerne har udviklet sig meget svagt.
Den svage udvikling skal ses i sammenhæng med, at den danske beskæftigelse faldt betydeligt i forbindelse med krisen. Faldet i beskæftigelsen skabte en overkapacitet i dansk økonomi, som mindskede behovet for at investere.
Over en længere periode skiller Danmark sig ikke ud fra andre lande
Betragtes investeringsudviklingen siden 1960’erne, adskiller udviklingen i Danmark sig ikke afgørende fra udviklingen i en række andre lande. Generelt er den andel af indkomsten, der anvendes på investeringer faldet, mens investeringskvoterne opgjort realt har været stigende. Det afspejler, at prisen på investeringsgoder igennem en længere årrække er faldet i forhold til prisen på andre goder.
En anden langsigtet tendens er, at der siden 1980’erne i Danmark såvel som i en række andre lande har været en tendens til en afdæmpning af væksten i forholdet mellem kapitalapparat og beskæftigelse (K/L-forholdet), men det har ikke ført til en svag udvikling i forholdet mellem kapitalapparatet og BNP (K/Y-forholdet).
Dette kan ses som et symptom på, at den underliggende produktivitetsvækst er aftaget. Udviklingen i K/L- og K/Y-forholdet indikerer, at virksomhederne ikke umiddelbart har vanskeligheder med at skaffe den nødvendige finansiering af investeringsprojekter. Hvis sådanne problemer var den afgørende faktor bag den svage udvikling i nettoinvesteringerne, burde det komme til udtryk i en svag udvikling i både K/L- og K/Y-forholdet.
Udviklingen kan afspejle svag TFP-vækst i servicesektoren
Tendensen til en faldende nettoinvesteringskvote og en aftagende vækst i K/L-forholdet ses særligt i servicesektoren, ikke mindst siden midten af 1990’erne. Dette kan være et resultat af, at væksten i totalfaktorproduktiviteten (TFP) har været svagere i service- end i fremstillingssektoren.
Kapitlets analyser understreger behovet for at øge forståelsen af, hvorfor den underliggende produktivitet er aftaget, særligt indenfor servicesektoren. Det er i den sammenhæng naturligt at være opmærksom på områder som uddannelse, internationalisering og teknologioverførelse samt konkurrenceforhold.
