Kapitel IV: Konjunkturudsving og finanspolitik

Kapitel IV kort fortalt

Både de automatiske stabilisatorer og diskretionære finanspolitiske tiltag bidrager til at stabilisere den økonomiske udvikling. De automatiske stabilisatorer er et resultat af, at indkomstoverførslerne stiger, og skattebetalingerne falder ved et konjunkturtilbageslag. De automatiske stabilisatorer træder hurtigt og målrettet i kraft. De vurderes, at de automatiske stabilisatorer yder et relativt stort bidrag til at udjævne konjunkturudsvingene i Danmark.

Det er vanskeligt at vurdere økonomiens tilstand og udvikling. Det skyldes, at aktivitetsniveau observeres med betydelig usikkerhed og underkastes større revisioner i lang tid efter første offentliggørelse. Der kan også gå lang tid fra økonomien rammes af et stød, til at et finanspolitisk tiltag påvirker den økonomiske aktivitet.

Aktiv finanspolitik bør derfor først og fremmest anvendes ved større udsving i den økonomiske aktivitet og ikke til at finjustere små ubalancer i økonomien.

Hvis økonomien rammes af store tilbageslag, så faldet i den økonomiske aktivitet og i beskæftigelsen er meget markant, kan det være relevant at iværksætte finanspolitiske tiltag. Der er overordnet set tre kriterier, der bør lægges til grund for en aktiv finanspolitisk stabilisering:

• En klar adskillelse mellem tiltag, der har til formål at stimulere økonomien på kort sigt og tiltag, der har til formål at styrke strukturerne i økonomien
• Tiltag iværksættes så hurtigt som muligt, efter at behovet er kendt

• Den aktivitetsmæssige effekt pr. udgiftskrone skal være så stor som mulig.

Strukturpolitiske tiltag bør ikke begrundes ud fra den kortsigtede aktivitetsvirkning, men alene ud fra en samlet samfundsøkonomisk vurdering af, om fordelene overstiger omkostningerne på længere sigt. Men det kan være hensigtsmæssigt under en lavkonjunktur eksempelvis at fremrykke en allerede planlagt skattelettelse eller et fremtidigt offentligt investeringsprojekt for at forøge aktiviteten.

Der ses nærmere på, hvilke erhverv og gruppers beskæftigelse, der påvirkes ved forskellige finanspolitiske instrumenter. En forøgelse af det offentlige forbrug påvirker særligt beskæftigelsen indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor relativt mange kvinder er ansat. En stigning i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer eller boliginvesteringerne, øger beskæftigelsen relativt meget indenfor bygge og anlæg, hvor der er en stor overvægt mænd, og relativt mange har en erhvervsfaglig uddannelse. Stimuleres det private forbrug stiger beskæftigelsen relativt meget indenfor handel og transport. Her er kønsfordeling relativ lige og en høj andel af de beskæftigede har en kort uddannelse. Samtidig er der beskæftiget relativt mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere her.

Der bliver verden over og i Danmark i stigende grad indsamlet og hurtigt offentliggjort højfrekvente troværdige data om eksempelvis udviklingen i beskæftigelsen og privat forbruget. Det er muligt dette gør det muligt hurtigere at observere et behov for at stabilisere økonomien. Mulighederne for at føre en aktiv finanspolitik kan derfor blive bedre i fremtiden.