Vismandsrapport
Kapitel IV: Helbred og ældres beskæftigelse
Hovedbudskaber
- I kapitlet opgøres danskernes helbredstilstand ved hjælp af et såkaldt sundhedsunderskudsindeks.
- Beregnet med udgangspunkt i sundhedsunderskudsindekset forværres danskernes helbred med ca. 2 pct. årligt over livet, når indekset beregnes med udgangspunkt i Den Nationale Sundhedsprofil og med ca. 3 pct., når indekset beregnes med udgangspunkt i SHARE (Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe).
- Estimationer i kapitlet viser, at den gradvise forværring i helbredet over livet reducerer ældres beskæftigelse. Sammenhængen mellem helbred og beskæftigelse er størst for danskere i 50erne, mens andre forhold en helbredet har større betydning for tilbagetrækningsbeslutningen for danskere i 60erne og 70erne.
- Beregninger i kapitlet viser med betydelig usikkerhed, at danskere under 70 år i gennemsnit kan udskyde tilbagetrækningen med 3½ år, hvis beslutningen alene afhang af helbredet.
- Hvis dette beskæftigelsespotentiale skal materialisere sig i øget beskæftigelse stiller det både krav til lønmodtagernes villighed til at deltage på arbejdsmarkedet og til arbejdsgivernes parathed til at gøre brug af ældre medarbejdere.
- Beregninger i kapitlet viser, at det kun er en lille del af stigningen i ældres beskæftigelsesfrekvens de seneste 20 år, som kan forklares med forbedringer i helbredet.
Kapitel IV kort fortalt
Ældre danskeres beskæftigelse er steget markant de seneste 20 år. Det skyldes ikke mindst reformer, som har givet en økonomisk tilskyndelse til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Et andet forhold end de økonomiske, der kan være afgørende for ældres lyst til og mulighed for at forlænge arbejdslivet, er helbredet. I kapitlet belyses det, hvordan ændringer i danskernes helbred påvirker beskæftigelsen.
En forudsætning for kapitlets analyser er, at danskernes helbred kan opgøres. I kapitlets analyser opgøres sundhed med udgangspunkt i et såkaldt sundhedsunderskudsindeks på baggrund af helbredsoplysninger fra to forskellige spørgeskemaundersøgelser: Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE) og Den Nationale Sundhedsprofil.
Når sundhedsunderskudsindekset anvendes i kapitlets analyser, skyldes det dels, at målet er fysiologisk meningsfyldt, dels at der eksisterer en etableret måde at foretage økonomiske analyser af aldring set igennem denne optik.
Når helbredet opgøres ved et sundhedsunderskudsindeks forværres danskernes helbred med ca. 2 pct. årligt over livet, når der tages udgangspunkt i data fra Den Nationale Sundhedsprofil, og med ca. 3 pct., når der anvendes data fra SHARE. Forværringer i den størrelsesorden findes også i udenlandske undersøgelser. Analyserne i kapitlet viser også, at der er forskel på sundhedsunderskudsindekset for mænd og kvinder, og at grupper med en kortere uddannelse i reglen er karakteriseret ved et højere sundhedsunderskudsindeks end grupper med en længere uddannelse.
Estimationer af helbredets betydning for beskæftigelsen viser, at et bedre helbred (et mindre sundhedsunderskudsindeks) øger ældre danskeres beskæftigelse. Det er første gang, at der er estimeret en sammenhæng mellem danskernes helbred – opgjort ved sundhedsunderskudsindekset – og beskæftigelsen. Internationale studier, der forsøger at estimere effekten af helbredet på beskæftigelsen med andre sundhedsmål og metoder, finder tilsvarende resultater.
I kapitlet beregnes en helbredsbetinget potentiel beskæftigelsesfrekvens for forskellige aldersgrupper, som sammenlignes med den faktiske beskæftigelsesfrekvens. Denne beregning viser, at danskerne under 70 år i gennemsnit kunne udskyde tilbagetrækningstidspunktet med 3½ år, hvis tilbagetrækningsbeslutningen alene afhang af helbredet.
Tilbagetrækningsalderen afhænger ikke kun af arbejdstagernes helbredstilstand og ønsker om beskæftigelse. Hvis tilbagetrækningstidspunktet skal udskydes, stiller det også krav til arbejdsgivernes villighed til at gøre brug af ældre medarbejdere.
