Dansk Økonomi, efterår 2022
Kapitel III: Finanspolitisk holdbarhed
Hovedbudskaber
- De langsigtede offentlige finanser vurderes at være meget sunde, idet den såkaldte holdbarhedsindikator udgør 1,0 pct. af BNP. Det betyder, at finanspolitikken kan lempes permanent med ca. 27 mia. kr. om året, uden at den offentlige gæld vil vokse ukontrollabelt i det lange løb. Der er dog meget betydelig usikkerhed med hensyn til en række af forudsætningerne.
- Den offentlige saldo udviser under fremskrivningens forudsætninger et underskud mellem 0 og ½ pct. af BNP i perioden 2030-40. Derefter vil saldoen permanent udvise overskud, der efterhånden stiger mærkbart.
- En ny analyse i kapitlet finder, at højere aldersgrænser for efterløn og folkepension ikke blot påvirker beskæftigelsen hos de direkte berørte personer, men også beskæftigelsen hos disses partnere. Effekten svarer til ca. 6½ pct. af den direkte effekt. Tager man hensyn hertil, øges den beregnede effekt af velfærds- og tilbagetrækningsaftalerne fra 51.500 til knap 55.000 personer i 2021.
Kapitel III kort fortalt
Formandskabet vurderer, at den nuværende finanspolitik er overholdbar. Under fremskrivningens forudsætninger er der plads til en permanent lempelse i form af enten skattelettelser eller højere offentlige udgifter i størrelsesordenen 1,0 pct. af BNP eller 27 mia. kr. årligt. Den offentlige saldo vil ifølge beregningerne udvise underskud på mellem 0 og ½ pct. af BNP i årene 2030-40. Omkring 2040 bliver saldoen positiv, hvorefter overskuddet vokser vedvarende. I 2080 vil overskuddet udgøre 3 pct. af BNP. Fremskrivningen hviler dog på en lang række meget usikre forudsætninger om den fremtidige udvikling. Udviklingen i såvel saldoen som den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) er meget på linje med den seneste tidligere holdbarhedsberegning i Dansk Økonomi, efterår 2021. Holdbarhedsindikatoren er samtidig lidt mindre end regeringens seneste langfristede fremskrivning fra august 2022, der beregnede en HBI på 1,4 pct. Forskellen skyldes blandt andet, at formandskabets fremskrivning forudsætter en mindre virkning af de stigende aldersgrænser for folkepension og efterløn, og at den forudsætter, at nominalprincippet for en række afgifter er i kraft indtil 2100.
Fælles tilbagetrækning i parforhold
Kapitlet præsenterer en analyse af fælles tilbagetrækning i parforhold i forbindelse med de seneste års stigninger i aldersgrænsen for folkepension og efterløn. På basis af empiriske estimationer finder analysen, at højere aldersgrænser ikke kun påvirker beskæftigelsen for de direkte berørte, men også for disses partnere i et parforhold. Den ekstra effekt på lønmodtagerbeskæftigelsen hos partnerne svarer til ca. 6½ pct. af den direkte effekt. Det svarer til, at den beregnede effekt af velfærds- og tilbagetrækningsaftalerne i 2021 stiger fra 51.500 til knap 55.000 personer, altså med 3.500 ekstra personer. I alt skønnes sådanne partnereffekter at kunne forklare 3 pct. af den samlede beskæftigelsesstigning for ældre siden 2013.
Pensionskommissionens forslag
Kommissionen for tilbagetrækning og nedslidning (normalt omtalt som Pensionskommissionen) offentliggjorde i maj 2022 et forslag om en lempeligere aldersindeksering af aldersgrænserne for folkepension mv. efter 2040. Kapitlet dekomponerer de forskellige delelementer i forslaget og beregner konsekvenserne for de offentlige finanser af at gennemføre det. Forslaget vil forringe holdbarhedsindikatoren fra 1 til 0,4 pct. af BNP. Finanspolitikken vil dermed fortsat være holdbar også under denne mere lempelige indeksering. Forslaget kan ses som et bud i en prioriteringsdiskussion om de langsigtede offentlige finansers udseende, og dermed hvordan man skal forholde sig til den overholdbarhed, som beregningsforudsætningerne i de nuværende langsigtede fremskrivninger fra såvel regeringen som formandskabet resulterer i.
