Kapitel IV: Lærerbidrag i folkeskolen

Kapitel IV kort fortalt

Folkeskolen spiller en central rolle i det danske samfund og er med til at skabe grundlaget for elevernes videre uddannelsesmuligheder og i sidste ende for deres muligheder på arbejdsmarkedet. Derudover har folkeskolen til formål at udvikle elevernes ikke-boglige evner såsom demokratiforståelse og deres mere generelle færdigheder til at begå sig i samfundet.

Kapitel IV fokuserer på lærerne og deres betydning for elevernes læring. Lærerne i folkeskolen har med deres direkte kontakt til eleverne, deres faglige viden og deres sociale kompetencer direkte indflydelse på den enkelte elev. Deres bidrag til elevernes læring, trivsel og udvikling er en central del af en velfungerende folkeskole.

I kapitlet præsenteres den første danske opgørelse af et lærerbidrag til elevernes læring. Lærerbidraget angiver, hvor meget den enkelte lærer bidrager til elevernes læring og resultater målt i forhold til en gennemsnitlig lærer, når der tages højde for elevens baggrund, klassesammensætning mv. Lærerbidraget måles ud fra elevernes prøveresultater og opsummerer alle de forskellige veje, hvorigennem lærerne kan fremme elevernes indlæring, herunder gennem deres faglige viden, deres formidlingsevner og deres motivations- og trivselsskabelse.

Analysen fokuserer på at belyse forskelle i lærernes bidrag til elevernes resultater i afgangsprøverne i dansk og matematik i folkeskolen. Opgørelsen viser, at forskellene i lærernes bidrag er betydningsfulde og at forskelle i lærerbidrag er vigtigere for elevernes indlæring og resultater end de effekter, som danske evalueringer har fundet af en mindre klassestørrelse eller øget undervisningstid.

Analyser i kapitlet viser desuden, at elever, der har haft en god lærer i folkeskolen, har større sandsynlighed for at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse end elever med en mindre god lærer. Det indikerer, at det beregnede lærerbidrag afspejler mere end blot, hvorvidt en lærer er god til at forberede sine elever til test og eksaminer. Resultatet flugter med udenlandske undersøgelser, som finder positive effekter af gode lærere på elevernes uddannelseslængde og løn senere i voksenlivet.

I kapitlet stilles yderligere spørgsmålet: Hvad karakteriserer den gode lærer? Analysen finder, at lærere med et højt lærerbidrag er karakteriseret ved meget undervisningserfaring, gode karakter fra læreruddannelsen og få fraværsperioder i løbet af skoleåret. Der findes i analysen ikke en sammenhæng mellem lærerbidrag og løn.

At der findes en positiv sammenhæng mellem lærerbidrag og eksempelvis erfaring betyder ikke, at lærerbidraget kan øges ved at opbygge mere erfaring, men derimod, at lærerbidraget sandsynligvis er større for en lærer med mere erfaring. Skoleledere kan derfor bruge baggrundsfaktorerne som en vejledning til relevante vurderingskriterier, når der skal ansættes nye lærere.

Analyserne i kapitlet afdækker et stort potentiale for at øge undervisningskvaliteten i folkeskolen. I kapitlet peges på tre veje til at løfte lærerkvaliteten:

1. Ændre sammensætning af lærerne ved hjælp af rekruttering, fastholdelse og afskedigelser
2. Forbedre folkeskolens rekrutteringsgrundlag ved en bedre læreruddannelse og  rekruttering  af dygtigere studerende til uddannelsen
3. Øge lærerbidraget blandt de nuværende ansatte via eksempelvis efteruddannelse eller forbedring af rammerne for undervisningen.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det formentlig vil kræve en indsats på flere områder at opnå en betydelig forbedring af lærerkvaliteten. Til gengæld vil man kunne forvente et betydeligt løft i elevernes færdigheder.