Dansk Økonomi, forår 2017
Kapitel 3: Dynamiske effekter af offentlige udgifter
Kapitel 3 kort fortalt
I Danmark er der ikke tradition for at indregne effekter på arbejdsudbuddet og produktiviteten af ændringer i det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer i fremskrivninger af dansk økonomi og konsekvensberegninger af politikforslag. Derfor forudsættes ændringer i disse ikke at påvirke samfundets langsigtede velstandsniveau. Dette står i kontrast til regneprincipperne, når der ændres i skatte- og overførselssystemet, hvor der lægges arbejdsudbudseffekter til grund.
Når der generelt ikke indregnes dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer, pågår en ubalanceret vurdering af ændringer i skatte- og udgiftssystemet. Det gælder, hvad enten de offentlige udgifter fremmer eller hæmmer den økonomiske aktivitet. Der er imidlertid både teoretiske og empiriske årsager til at forvente, at dele af det offentlige forbrug og de offentlige investeringer påvirker virksomheders og husholdningers adfærd og dermed har såkaldte dynamiske effekter i form af arbejdsudbuds- og produktivitetseffekter.
Man bør derfor i højere grad end i dag se skatte- og udgiftssiden i sammenhæng, når man analyserer effekten af tiltag. Den samlede virkning af en forøgelse af udgifterne afhænger af, hvordan dette finansieres på skattesiden, og virkningen af en skattelettelse, der finansieres ved lavere offentlige udgifter, afhænger af, hvordan besparelsen på de offentlige udgifter konkret udmøntes.
Når der ikke aktuelt findes generelle regneprincipper for de dynamiske virkninger af offentligt forbrug og investeringer, skal det ses i lyset af, at det af flere årsager er komplekst at indregne adfærdsvirkninger af ændringer i disse. Selvom der er mange udfordringer, bør man imidlertid tilstræbe at indregne dynamiske effekter på alle områder, hvor der er et rimeligt teoretisk og empirisk belæg herfor. Det bør være en helt central opgave at øge viden om dynamiske effekter af det offentlige forbrug og investeringer med henblik på at sikre en mere balanceret vurdering af tiltag af ændringer i skatte- og udgiftssystemet. Målsætningen bør være at få etableret regneregler for de forventede dynamiske effekter af offentlige udgifter.
Formandskabet har i kapitlet fokuseret på børnepasning som et konkret område, hvor der kan forventes dynamiske effekter af offentlige udgifter, og har udarbejdet en effektanalyse af, hvilken betydning tilskud til børnepasning og normeringen i børneinstitutioner har for forældrenes arbejdsudbud omkring en familieforøgelse. Analysen finder, at et lavere antal børn pr. voksen i dagtilbuddene forøger beskæftigelsen omkring en familieforøgelse. Analysen kan til gengæld ikke umiddelbart påvise en statistisk signifikant effekt af prisen på børnepasning på beskæftigelsen.