Kapitel I: Aktuel økonomisk politik

Kapitel I, Aktuel Økonomisk Politik sammenfatter vurderinger og anbefalinger til den økonomiske politik, der dels er baseret på diskussionsoplæggets kapitel II, dels baseret på tidligere rapporter fra formandskabet. Anbefalingerne fokuser primært på følgende områder:

• Corona håndtering: Der bør udarbejdes en beredskabsplan, hvor der er et skalerbart beredskab, der kan sættes i værk, hvis der skulle komme en tredje bølge af smitte i løbet af efteråret eller vinteren.
   
• Hjælpepakker: De mange hjælpepakker har stabiliseret dansk økonomi, men de har bivirkninger i form af mindre dynamik i dansk økonomi. Problemet med den manglende dynamik er dog begrænset, så længe der er pålagt så omfattende restriktioner, at virksomhederne reelt er nedlukkede, men problemet med den manglende dynamik stiger i takt med genåbningen. Det klare udgangspunkt bør derfor være, at genåbning og udfasning af hjælpepakker går hånd i hånd, selvom der stadig er restriktioner for den økonomiske aktivitet.
   
• Finanspolitik for 2021: Det vurderes, at der ikke er behov for nye finanspolitiske initiativer, der har virkning i 2021. Der er afsat betydelige offentlige midler til hjælpepakker, testning og vaccina­tion. Finanspolitikken må derfor aktuelt karakteriseres som stærkt ekspan­siv.
   
• Finanspolitik for 2022: Det er endnu for tidligt at vurdere, om der er behov for at justere finanspolitikken for 2022. I lyset af usikkerheden er det dog relevant at anlægge en forsigtig linje i finanspolitikken for næste år. I praksis er det væsentligt nemmere at lempe finanspolitikken, hvis der opstår behov for det, end at stramme, hvis finanspolitikken i udgangspunktet er for lempelig.
   
• Budgetlov: Formandskabets vurderer, at det strukturelle underskud i 2022 vil overskride budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP. I fravær af exceptionelle omstændigheder giver den nuværende budgetlov ikke mulighed for, at underskudsgrænsen overskrides, når finanslovsforslaget skal fremlægges til august.
   
• Klimapolitik: Der argumenteres for, at den mest omkostningseffektive måde at nå 70-pct.-målet i 2030 på er gennem en ensartet beskatning af alle drivhusgasudledninger. Reduktionsmålet på 70 pct. kan nås ved at erstatte de eksisterende energiafgifter med en ensartet drivhusgas­afgift på 1.200 kr. pr. ton CO₂e. De samfundsøkonomiske omkost­ninger vurderes at være omkring 4 mia. kr. årligt i 2030.