Dansk Økonomi, forår 2021
Kapitel III: Tilbagetrækningsaftalen
Hovedbudskaber
- Med Velfærdsaftalen fra 2006 og Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011 blev det besluttet at forhøje efterløns- og folkepensionsalderen for at imødegå det demografiske pres på de offentlige finanser. De gradvise stigninger i tilbagetrækningsalderen er centrale for den finanspolitiske holdbarhed.
- Det er derfor vigtigt at opnå viden om, hvordan de ændrede for tilbagetrækning påvirker tilbagetrækningsadfærden.
- I kapitlet præsenteres resultaterne af en ny undersøgelse, der er den første sammenhængende evaluering af tilbagetrækningsreformens hidtidige virkninger på arbejdsudbud og beskæftigelse.
- Analysen viser, at arbejdsudbuddet er forøget med 48.000 og beskæftigelsen med 37.000 personer i 2019 i forhold til en situation uden reformen.
- Det er lavere end forventet, da tilbagetrækningsaftalen blev vedtaget.
Kapitel III kort fortalt
Den stigende levetid lægger et pres på de offentlige finanser. Det var disse overvejelser, der lå bag Velfærdsaftalens beslutning fra 2006 om at forhøje efterløns- og folkepensionsalderen med virkning fra 2019. Med Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011 blev det besluttet at fremrykke forhøjelserne med fem år.
Med Aftale om senere tilbagetrækning forhøjes efterlønsalderen med ½ år årligt i seks år fra 2014 til 2019, fra 60 til 63 år, og folkepensionsalderen forhøjes parallelt med ½ år årligt i fire år fra 2019 til 2022, fra 65 til 67 år. Efterlønsperioden reduceres tilsvarende fra 5 til 4 år. Sideløbende med forhøjelserne strammes reglerne for modregning i efterlønnen med pensionsformuer.
I kapitlet præsenteres resultaterne af en ny undersøgelse, der er den første sammenhængende evaluering af tilbagetrækningsreformens hidtidige virkninger på arbejdsudbud og beskæftigelse.
Undersøgelsen viser, at regelændringerne har forøget erhvervsdeltagelsen i de berørte aldersgrupper ganske betydeligt. Blandt de 60-65-årige er arbejdsudbuddet forøget med 48.000 og beskæftigelsen med 37.000 personer i 2019 i forhold til en situation uden reformen.
På trods af at forhøjelserne har løftet arbejdsudbuddet mere end beskæftigelsen, er ledigheden ikke steget blandt de berørte aldersgrupper. Årsagen er, at beskæftigelsen er steget af andre årsager, herunder en forbedret konjunktursituation og et mindre bidrag fra en ændret befolkningssammensætning. Men disse tre faktorer kan formentlig ikke forklare hele fremgangen.
Tilbagetrækningsreformens virkningerne på arbejdsudbud og beskæftigelse er lavere end forventet, da tilbagetrækningsaftalen blev vedtaget. Men selvom reformeffekterne blev overvurderet, er beskæftigelsen vokset udover, hvad reformer og demografi kan forklare.
De gradvise stigninger i tilbagetrækningsalderen er centrale for den finanspolitiske holdbarhed. Det er derfor væsentligt at få mere viden om, hvad der bidrager til beskæftigelsesfremgangen blandt ældre.
