Kapitel IV: Skatter og arbejdsmarkedsdeltagelse
- Ministerierne har i maj 2024 præsenteret nye principper for, hvordan der indregnes deltagelseseffekter ved personskatteændringer. De hidtidige regneprincipper har været gældende siden 2002.
- Formandskabet vurderer overordnet, at det er hensigtsmæssigt, at ministerierne indregner deltagelseseffekter ved ændringer i beskatning af arbejdsindkomst, da der er empirisk evidens for disse effekter.
- Det er positivt, at der i forbindelse med offentliggørelsen af de nye regneprincipper er fremlagt en grundig dokumentation af beregningsforudsætninger og det empiriske grundlag.
- Ministerierne har valgt den centrale adfærdsparameter i regneprincippet ud fra en samlet vurdering af den internationale litteratur. Fokuseres i stedet på to studier, der har estimeret deltagelseffekter for Danmark, fås en større adfærdsparameter. Der er imidlertid betydelig usikkerhed knyttet til størrelsesordenen af de estimerede effekter, og forskellen til ministeriernes adfærdsparameter er indenfor den statistiske usikkerhed forbundet med de to studier.
- Det bør tydeligt deklareres, når regneprincipperne anvendes i en anden kontekst end den, der ligger til grund for de studier, som regneprincipperne bygger på, f.eks. når der indregnes deltagelseseffekter ved ændringer i afgifter.
Kapitel IV kort fortalt
Kapitlet indeholder en vurdering af grundlaget for den regneregel, der ligger bag ministeriernes opgørelse af konsekvenserne af deltagelseseffekter ved skatteændringer. De økonomiske ministerier har i maj 2024 præsenteret nye principper for, hvordan der indregnes deltagelseseffekter ved personskatteændringer. De hidtidige regneprincipper har været gældende siden 2002, og har været anvendt i forbindelse med ændringer af arbejdsindkomstbeskatningen, men også ved ændringer i eksempelvis forbrugsskatter. Det er positivt, at der med offentliggørelsen af de nye regneprincipper nu er en grundig dokumentation af beregningsforudsætninger og det empiriske grundlag.
Formandskabet vurderer overordnet, at det er hensigtsmæssigt, at ministerierne indregner deltagelseseffekter ved ændringer i beskatningen af arbejdsindkomst. Der er betydelig empirisk evidens for, at forskellen mellem indkomsten efter skat som beskæftiget og overførselsmodtager påvirker beslutningen om at deltage på arbejdsmarkedet.
Ministerierne har med det nye sæt af regneprincipper opjusteret den centrale adfærdsparameter fra ca. 0,1 til 0,15. Denne angiver, hvor meget beskæftigelsesfrekvensen forøges i pct.point, når nettokompensationsgraden reduceres med 1 pct.point. Ministeriernes valg af adfærdsparameter er baseret på en samlet vurdering af den empiriske skatte- og overførselslitteratur og fokuserer dermed ikke specifikt på de tilgængelige resultater for Danmark.
Fokuseres der i stedet på to studier, der har estimeret deltagelseffekter for Danmark, fås en adfærdsparameter mellem 0,2 og 0,3 afhængig af, hvordan elasticiteterne fra litteraturen omregnes til adfærdsparameteren i ministeriernes regneprincip. Vurderet herudfra lægger ministerierne dermed en for lille deltagelseseffekt til grund. Der er imidlertid betydelig usikkerhed knyttet til størrelsesordenen af de estimerede effekter, og forskellen til ministeriernes adfærdsparameter er indenfor den statistiske usikkerhed forbundet med de to studier.
