Økonomi og Miljø 2018
Kapitel I: Regulering af landbrugets udledning af drivhusgasser
Kapitel I kort fortalt
Landbrugets produktion af fødevarer giver anledning til udledning af drivhusgasser. Udledningen af drivhusgasser stammer især fra husdyrsproduktionen, men en del udledes også i forbindelse med dyrkning af afgrøder. Landbruget er en del af den såkaldte ikke-kvotesektor, og Danmark har en forpligtelse overfor EU til at reducere udledningerne fra denne sektor frem mod 2030.
I kapitlet gives forslag til, hvordan landbrugets udledning af drivhusgasser kan reguleres omkostningseffektivt. Den foreslåede regulering er en afgift på de af landbrugets aktiviteter, som udleder drivhusgasser. I praksis betyder det, at der lægges afgifter på husdyr, på afgrødedyrkning samt på kunstgødning. Afgifterne differentieres mellem forskellige slags husdyr og afgrøder svarende til den beregnede udledning af drivhusgasser. I kapitlet beskrives også, hvordan reguleringen kan kombineres med en afgiftsbaseret regulering af landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet.
Der er i kapitlet foretaget beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser ved hjælp af den foreslåede regulering. Analyserne er gennemført i samarbejde med forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Beregningerne viser, at en del reduktioner af landbrugets udledninger af drivhusgasser ikke koster noget samfundsøkonomisk set, men tværtimod kan opnås med en samfundsøkonomisk gevinst til følge. Den positive gevinst skyldes positive sidegevinster i form af mindre udledning af kvælstof og ammoniak, der opstår i forbindelse med den foreslåede afgift.