Kapitel II: Produktivitetsudviklingen

Kapitel II giver en gennemgang af den danske produktivitetsudvikling.

Gennemgangen viser, at Danmark har et højt produktivitets- og velstandsniveau i forhold til andre lande, jf. figur A.

Figur A               NNI pr. indbygger i 2015

Anm.: NNI (nettonationalindkomst) er beregnet som BNI (bruttonationalindkomst) fratrukket nedslidningen af kapitalapparatet efter OECD’s opgørelse. Der er foretaget købekraftkorrektion med udgangspunkt i 2015- købekraftspariteter.
Kilde: OECD, OECD.Stats.

Til gengæld har produktivitetsvæksten været lav de seneste årtier, jf. figur B. Dette er imidlertid ikke blot et dansk, men et internationalt fænomen. Der er desuden flere forhold, der er vigtige at have med i betragtning, når væksten i Danmark sammenlignes med andre lande. Blandt andet betyder det høje danske velstandsniveau, at der ikke kan forventes høj produktivitetsvækst. Samlet er det vurderingen, at Danmark ikke har et egentlig produktivitetsproblem i forhold til andre sammenlignelige lande.

Figur B               Timeproduktivitetsvækst 1995-2015

Anm.: Figuren viser gennemsnitlig vækst i bytteforholdskorrigeret BNP pr. arbejdstime.
Kilde: OECD, OECD.Stats.

Kapitlet viser desuden, at den lave produktivitetsvækst i Danmark især skyldes lav vækst indenfor brancherne og kun i mindre omfang skyldes brancheforskydninger.

Kapitlet belyser afslutningsvis udviklingen i den danske konkurrenceevne. Konkurrenceevne kan opgøres på flere forskellige måder. Opgjort ved såvel relative enhedslønomkostninger som den relative lønkvote, er der de senere år sket en forbedring af den danske konkurrenceevne.