Produktivitet
Kapitel III: Udviklingen i danske virksomheders markedsmagt
Kapitel III kort fortalt
I kapitlet undersøges udviklingen i konkurrencen i Danmark. Virksomhedernes markedsmagt måles ved markupper, som angiver, hvor meget priserne overstiger omkostningerne ved at producere. Hvis konkurrencen er stærk, tvinges virksomhederne til at sætte priserne tæt på omkostningerne for at undgå at tabe markedsmagt. Hvis konkurrencen omvendt er svag, har virksomhederne markedsmagt til at sætte høje priser uden at de mister store markedsandele for derved at opnå større indtjening.
Hovedkonklusionen i kapitlet er, at markupperne blandt danske virksomheder er steget, hvilket tyder på, at konkurrencen er blevet svagere. Markupperne beregnes på baggrund af regnskabsdata for danske virksomheder, som udgør en betydelig del af økonomien. Stigningerne har været størst i industrien, men markupperne er også steget indenfor service.
I kapitlet diskuteres også betydningen af konkurrence for produktivitet og velfærd.
Når markupperne er høje, opstår et velfærdstab, fordi virksomhederne sætter høje priser, og forbruget derfor bliver for lavt. Svag konkurrence kan også mindske produktiviteten i virksomhederne, idet de ikke i samme grad anspores til at anvende de mest effektive arbejdsgange og teknologier, som når konkurrencen er stærk.
Konkurrence kan derudover påvirke incitamenterne til at forske og udvikle og herigennem produktivitetsvæksten. Empiriske studier peger overvejende på, at styrket konkurrence øger tilskyndelsen til at forske og udvikle.
Endelig kan større forskelle i graden af konkurrence mellem virksomhederne skade produktiviteten på samfundsplan. Det skyldes, at fordelingen af ansatte og kapital mellem virksomhederne bliver mindre effektiv. I kapitlet findes, at forskellene mellem virksomhedernes markedsmagt er øget, hvilket altså må forventes at have skadet produktiviteten.