Vi er bæredygtige

Begrebet ’bæredygtighed’ bliver nævnt flere gange i regeringsgrundlaget og er tydeligvis vigtigt for regeringen. Til gengæld er det svært at finde ud af, hvad regeringen rent faktisk lægger i begrebet.

På samme måde hører man ofte om bæredygtighed i den offentlige debat, uden at der redegøres for, hvad man egentlig mener med det.

Den nok mest anerkendte definition af begrebet stammer fra den såkaldte Brundtland-kommission, hvor bæredygtighed blev defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Definitionen blev suppleret med et krav om, at alle skal have deres basale behov opfyldt.
 
Økonomer fortolker den første del af denne definition således, at fremtidige generationer skal have mulighed for mindst samme velfærdsniveau som nuværende generationer.

Uddannelse er opsparing

Økonomer har traditionelt betragtet teknologisk vækst og investeringer som grundlaget for velfærd. Det er dog oplagt, at goder som naturskønne områder og klimaet også betyder noget for velfærden. For at sammenligne udviklingen i traditionelle økonomiske størrelser med udviklingen i andre vigtige goder, har økonomer skabt begrebet ægte opsparing. Ægte opsparing er et udtryk for den samlede samfundsopsparing, der påvirker fremtidige generationers levevilkår. Investeringer i f.eks. uddannelse betragtes her som opsparing, mens slid på naturen er negativ opsparing.

I den seneste miljøøkonomiske vismandsrapport har vi givet et bud på størrelsen af den ægte opsparing i Danmark. Den traditionelle opsparing i maskiner med mere har udgjort godt 5 pct. af BNP i gennemsnit om året de seneste 20 år.

En anden og vigtigere forudsætning for fremtidens velstand er investeringer i uddannelse. Nettoopsparingen i uddannelseskompetencer skønnes at udgøre godt 10 pct. af BNP om året. Investeringer i såvel uddannelse som maskiner med mere har således bidraget væsentligt til at sikre den fremtidige velstand.

Vi udnytter naturen

Olie- og gasreserverne er en fælles ressource, som bør komme samfundet til gode. Vi betragter udvindingen af disse ressourcer som et træk på vores nationalformue. Det betyder ikke, at vi skal lade ressourcerne ligge i undergrunden, men vi skal være opmærksomme på, at vi løber tør for dem på et tidspunkt. Udvindingen forøger vores nationalindkomst, som den traditionelt beregnes, men vi forhindrer samtidig fremtidige generationer i at anvende ressourcerne. Derfor medregnes udtømningen af ressourcen som et negativt bidrag til den ægte opsparing, mens produktionen indgår positivt i BNP. Forbruget af reserverne i Nordsøen har reduceret opsparingen med knap to pct. af BNP om året.

Vi betragter naturen som et aktiv for den menneskelige velfærd. Skader og slid på natur og miljø giver alt andet lige fremtidige generationer lavere velfærd. Klimaforandringerne er meget i fokus i disse år og med god grund.

Vores beregninger viser, at klimaforandringerne kan have store konsekvenser for danskernes fremtidige velfærd. Klimatologerne er generelt enige om, at opbygningen af CO2 i atmosfæren øger den globale gennemsnitstemperatur. Ved hjælp af avancerede modeller kan det beregnes, hvor meget temperaturen stiger under en lang række forskellige forudsætninger. Beregningerne er behæftet med væsentlig usikkerhed, men de er videnskabens bedste bud.

CO2-udledning giver skader

På globalt plan udledes der hvert år adskillige gigaton CO2, som skader Danmarks fremtidige velstand. Under en række antagelser har vi beregnet, at skadesvirkningerne herfra for Danmark udgør knap 6 pct. af BNP årligt. Heri indgår blandt andet forventede fremtidige omkostninger forbundet med vandstandsstigninger, mere ekstreme vejrforhold og en vis risiko for katastrofale udfald som smeltning af indlandsisen mv. I beregningerne tager vi udgangspunkt i CO2-udledningerne på verdensplan, da det er de globale udledninger, som påvirker vores fremtidige velfærd.

Danmark står kun for 0,2 pct. af de globale udledninger, og derfor er det også værd at understrege, at en ensidig dansk reduktion af CO2-udledningerne nærmest ikke har nogen effekt på vores fremtid. Danmark bør derfor arbejde for en ambitiøs international klimapolitik, hvis vi reelt ønsker at gøre noget ved klimaforandringerne.

Opgørelsen af den ægte opsparing tager også højde for andre forhold. De sundhedsskadelige effekter som følge af anden luftforurening skønnes at udgøre 1-2 pct. af BNP, mens investeringer i forskning og udvikling udgør knap 1 pct. af BNP.

Udviklingen er bæredygtig

Alt i alt har den ægte opsparing med de anvendte beregningsforudsætninger udgjort omkring 7½ pct. af BNP i gennemsnit om året siden 1990. De nuværende generationer har dermed netto lagt værdier svarende til 7½ pct. af produktionen til side til de fremtidige generationer.

Da den ægte opsparing er positiv, kan man sige, at udviklingen er bæredygtig. Ægte opsparing er dog kun et mål for det, der kaldes svag bæredygtighed. Her forudsættes det, at naturkapital kan erstattes af menneskeskabt kapital. Dvs. det er bæredygtigt at udvinde ressourcerne i Nordsøen, hvis vi samtidig investerer en tilsvarende mængde ressourcer i uddannelse.

Det kan også være bæredygtigt i den svage forstand at forurene en å, hvis der i stedet rejses en skov et andet sted. Nogle argumenterer for, at naturen er noget helt særligt, og derfor ikke kan erstattes af menneskeskabt kapital. Det bygger som regel på en opfattelse af, at naturen er ukrænkelig. Det er en meget snæver opfattelse af begrebet bæredygtighed, der i sidste ende betyder, at naturen skal efterlades fuldstændig uberørt til de kommende generationer.

Lær af Norge

En mere bred opfattelse af begrebet bæredygtighed er, at naturen i begrænset omfang kan erstattes af menneskeskabt kapital, men hvis naturkapitalen kommer under en kritisk grænse, vil det gøre uoprettelig og uvurderlig skade på den menneskelige velfærd. Hvis naturkapitalen er meget tæt på den kritiske grænse, så vil en yderligere reduktion være forbundet med et næsten uendelig stort velfærdstab, og intet kan i praksis erstatte den. Forvaltningen af kritisk naturkapital bør foregå ud fra et forsigtighedsprincip, der tilsiger en relativt tidlig og omfattende indsats for at bevare naturkapitalen, netop når der er risiko for uoprettelige skader med ukendte konsekvenser.

Opgørelsen af den ægte opsparing er forbundet med meget stor usikkerhed, og økonomer arbejder løbende på at forbedre metoden. Vi finder dog, at metodegrundlaget er tilstrækkeligt til, at beregninger af ægte opsparing allerede i dag kan være et godt supplement til de mere traditionelle økonomiske indikatorer.
 
I Norge beregnes en form for ægte opsparing systematisk hvert år som led i en bredere opgørelse af forskellige bæredygtighedsindikatorer. Det betyder, at de norske politikere løbende kan blive målt på, om udviklingen skønnes at være bæredygtig. Den danske regeringen vil udvikle en bæredygtighedsstrategi med tilhørende indikatorer og overvågning. Ægte opsparing bør være en naturlig del af den strategi.