Er udviklingen bæredygtig?

Nej, vi er ikke bæredygtige!, skrev Jørgen Henningsen den 2. maj som et svar på vores kronik ”Vi er bæredygtige!” 26. april. Egentlig var overskriften i vores oprindelige manuskript formuleret som et spørgsmål: ”Er udviklingen bæredygtig?”, men Information ønskede en overskrift, der var lidt mere tillokkende for læserne. Derfor valgte vi selv at lave overskriften om til ”Vi er bæredygtige!”
 

At der på en og samme tid kan svares både ”ja” og ”nej” til dette spørgsmål viser de store udfordringer, som operationalisering af begrebet ”bæredygtighed” indebærer.

Ser man på Brundtland-kommissionens arbejde, bliver bæredygtighed defineret som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Det er nok de færreste, som ikke finder, at dette er en afbalanceret rettesnor for fordelingen af velfærd mellem generationer.
 

Når vores beregninger viser, at udviklingen er bæredygtig, er det dog knyttet nært op til en konkret operationalisering af begrebet bæredygtighed, hvor nedbrydningen af naturkapital kan erstattes af opsparing i andre kapitalformer. Nogle mener, at det er et for snæversynet bæredygtighedsbegreb, som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for betydningen af natur og miljø.

Uddannelse central

I den sammenhæng er det vigtigt at præcisere, at vi i vores beregninger har lagt et betydelig arbejde i at tage højde for den ikke-markedsmæssige værdi af naturen og miljøet, og samtidig erkender vi, at der er potentiale for at udvide og forbedre de empiriske metoder.

Når det gælder den konkrete operationalisering af bæredygtighedsbegrebet, skal man huske på, at Brundtland-kommissionens definition drejer sig om fremtidige generationers muligheder for at få dækket deres behov. I denne sammenhæng er for eksempel udannelse helt central, eftersom den giver mennesker forbedrede muligheder for behovstilfredsstillelse. Det burde derfor ikke være kontroversielt, at de fremtidige generationer ikke får forringet muligheden for at opfylde deres behov, hvis vi bruger lidt af naturressourcerne mod til gengæld at forbedre uddannelsesniveauet væsentligt.

Særstatus til det unikke

Der kan være unikke naturgoder, som samfundet helt konkret ikke kan acceptere erstattet af andre goder. Kan vores opgørelse af ægte opsparing bidrage til en kvalificeret diskussion af, hvilke naturgoder, som er så knappe i det danske samfund, at de skal nyde en absolut beskyttelse, vil vi byde det meget velkommen.

Tilsvarende glædeligt vil det være, hvis vi får øget vores viden om miljø- og naturgodernes værdi for mennesker, så de i bedre og i øget omfang kan indgå i økonomiske opgørelser, f.eks. af den ægte opsparing.

Ser man på, hvordan naturen indgår i konkrete beslutninger, kan det imidlertid være meget vanskeligt at se, at der altid tages hensyn til de unikke naturgoder – dvs. de naturgoder, som vi bør beskytte for enhver pris. Den langvarige diskussion om beskyttelsen af vadehavet tyder på, at vi som samfund ikke vil beskytte det for enhver pris, og det til trods for, at Vadehavet er et af de naturområder, som er unikt på verdensplan.

Klima er den store udfordring

Henningsen nævner klimaproblemet som den vigtigste trussel mod en bæredygtig udvikling. Det samme er tilfældet i vores beregninger af den ægte opsparing i miljørapporten ”Økonomi og Miljø 2012”, hvor den årlige nedgang i ”klimakapitalen” for Danmark som følge af verdens drivhusgasudledninger udgør godt 100 milliarder kroner med de anvendte beregningsforudsætninger.

Det er et meget stort beløb, og der er også nogle, der mener, at denne beregning overvurderer det formodede klimaproblem for Danmark. Under alle omstændigheder er der stor usikkerhed om størrelsesordenen.

Imidlertid viser vore beregninger, at forventede omkostninger i den nævnte størrelsesorden, er mindre end den beregnede gavnlige virkning af opsparingen i andre aktiver, vi som samfund foretager. Befolkningen har således fået bedre og ikke ringere vilkår for at få opfyldt deres behov i den betragtede periode.

En god debat er efter vores opfattelse meget vigtig. Hvis vores analyse er med til at sætte gang i en diskussion om hvordan vi afvejer natur og miljø i forhold til traditionelle goder, synes vi at opgørelsen af den ægte opsparing har bragt meget godt med sig.

Denne tekst afviger fra det, der blev bragt i den trykte udgave af Information. Information havde ved en fejl bortredigeret noget af teksten.