Finanspolitikken kan lempes

Danmarks finanspolitik kan og bør lempes i forhold til det planlagte i 2014 og 2015. I 2014 kan lempelsen være på op til 10-12 mia. kr. Det er en af anbefalingerne i forårets økonomiske vismandsrapport. Der er tre vigtige forudsætninger for denne anbefaling.

For det første er der et behov for at stimulere aktiviteten. Vi vurderer, at beskæftigelsen aktuelt ligger ca. 100.000 personer under sit konjunkturmæssige normalniveau, og selv med en relativt pæn vækst fra 2014 vil beskæftigelsen i 2014 og 2015 fortsat ligge langt under normalen.
 

For det andet vurderer vi, at den nu planlagte finanspolitik faktisk bidrager negativt til væksten i 2014 og 2015. Dette er ikke godt afstemt med, at afmatningen på arbejdsmarkedet ser ud til at være dybest netop ved indgangen til 2014.

For det tredje mener vi, at Danmark har den finanspolitiske styrke til at lempe finanspolitikken midlertidigt. Efterhånden som konjunktursituationen normaliseres frem mod 2020, er der udsigt til overskud på de offentlige finanser. Og på det rigtig lange sigt er finanserne holdbare i den forstand, at den offentlige gæld i forhold til BNP holder sig på ganske moderate niveauer.

Når Danmark har en sådan finanspolitisk styrke, skyldes det i høj grad, at der er ført en disciplineret og fremadskuende økonomisk politik.

Genopretningsaftalen fra 2010 med nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2013, forkortelsen af dagpengeperioden og skattestramninger har sikret, at Danmark har overholdt EU-henstillingen om forbedring af de offentlige finanser fra 2010 til 2013.

Det har vi støttet, for det har bidraget til den fundamentale tillid til de danske offentlige finanser, som Danmark nyder godt af i form af lave offentlige såvel som private renter.

Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 og 2012 med afkortning af efterlønsperioden til tre år og fremrykning af Velfærdsaftalens stigninger i efterløns- og pensionsalderen indebærer markante forbedringer af den offentlige økonomi på langt sigt, og der er også gennemført reformer af blandt andet førtidspensions- og fleksjobsystemerne, kontanthjælpen og uddannelsesstøtten.

Reformerne har været med til at bringe Danmark i den europæiske top, når det gælder tilliden til de offentlige finanser. Uden disse reformer måtte finanspolitikken i højere grad underordnes hensynet til at sikre tillid og lave renter, og der ville ikke være det samme spillerum for en lempelse.

Det er ikke en ny, spendabel linje vi anbefaler for den økonomiske politik. Det, vi foreslår, er blot at vende en vækstdæmpende politik til at være vækstfremmende. De forringelser af det offentlige budget, dette indebærer, skal være midlertidige, hvorefter udgifter og indtægter skal tilbage på sporet. Det mellemfristede 2020-mål om balance på det offentlige budget bør fastholdes.

Det lave gældsniveau og den danske tradition for en troværdig mellemfristet planlægning af finanspolitikken indebærer, at vi ikke vurderer, der er grund til at frygte højere renter som følge af den beherskede og midlertidige finanspolitisk lempelse, vi foreslår.

De konkrete elementer i en lempelse vil selvsagt være op til regering og folketing, men skulle vi pege på mulige elementer, falder det i øjnene, at de offentlige investeringer, efter at have toppet på et højt niveau i 2012, planlægges at aftage frem til 2015 og derefter at stige betydeligt til 2020. En ændret tidsprofil, hvor et højere niveau for de offentlige investeringer fastholdes i 2014 og 2015, mens stigningerne efterfølgende reduceres, kunne oplagt indgå i en midlertidig lempelse.

Ligeledes springer det i øjnene, at der planlægges med mindre stigninger i det offentlige forbrug i 2014 og 2015 end i de følgende år. Et andet element i en lempelse kunne derfor være, at det offentlige forbrug fik lov at stige relativt meget i 2014 og 2015, og derefter planlagdes at stige langsommere.

Også midlertidigt lavere skatter eller afgifter kan indgå i en finanspolitisk lempelse. Dette kunne eksempelvis tage form af en strukturelt begrundet omlægning af skattesystemet, som underfinansieres på kort sigt, eller en ændret indfasning af allerede aftalte skatteændringer.

Det er relevant at spørge, om der overhovedet er plads til en sådan lempelse indenfor de begrænsninger, som EU- og danske regler lægger på finanspolitikken.

Den danske budgetlov siger, at det strukturelle underskud ikke må være større end 0,5 pct. af BNP. Da vi som udgangspunkt forventer et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP i 2014, levner dette ikke megen plads til en lempelse. Finansministeriets forventning til det strukturelle underskud i 2014 er på 0,1 pct. af BNP. Dette giver plads til en lempelse i størrelsesordenen 7-8 mia. kr. indenfor rammerne af den eksisterende budgetlov.

Den halve pct. fra budgetloven er i høj grad en udmøntning af regler fra EU’s stabilitets- og vækstpagt samt finanspagten. EU har genberegnet det såkaldte mellemfristede saldomål for Danmark, så EU nu tillader, at Danmarks underskudsgrænse sættes til ¾ pct. af BNP.

Vi anbefaler, at Danmark bruger denne mulighed og ændrer budgetlovens underskudsgrænse fra ½ pct. til ¾ pct. af BNP. Dette vil generelt give lidt mere plads til at benytte finanspolitikken til at stabilisere aktivitetsniveauet, men årsagen til denne anbefaling ligger ikke primært i et kortsigtet hensyn. Budgetlovens underskudgrænse er en del af det langsigtede rammeværk om finanspolitikken og bør derfor ikke ændres fra år til år.

Der er imidlertid langsigtede, strukturelle hensyn, der taler for en mindre stram dansk underskudsgrænse: På trods af at den danske finanspolitik er langtidsholdbar, er der nemlig udsigt til offentlige underskud klart over ½ pct. af BNP i en meget lang periode fra sidst i 2020’erne. Dette dilemma, der i høj grad afspejler, at Danmark fornuftigvis har udskudt beskatningen af pensionsopsparing til udbetalingstidspunktet, vil afbødes noget, hvis budgetlovens underskudsgrænse hæves til ¾ pct.

Som et biprodukt vil der så samtidig blive skabt mere plads til en lempelse på kort sigt. Alt efter om man lægger Finansministeriets eller vismændenes bud på den strukturelle saldo i 2014 til grund, vil der være plads til en lempelse på 7-12 mia. kr.

En sådan finanspolitisk lempelse kan gennemføres uden at spørge EU om lov. Vi anbefaler dog samtidig, at Danmark skal støtte bestræbelser i EU på, at de nordeuropæiske lande med stærke offentlige finanser tillades midlertidigt at overskride de normalt gældende underskudsgrænser pga. den økonomiske krises exceptionelle karakter.

Samlet set vurderer vi, at der er både behov for og styrke til en behersket og midlertidig finanspolitisk lempelse på op til 10-12 mia. kr. i 2014.

Der ligger altid en fare i, at sådanne lempelser bliver svære at ophæve igen. Når finanspolitikken lempes i sløje tider, bør den tilsvarende strammes, når det går stærkt fremad. De danske politikere har de senere år udvist betydelig evne til at gennemføre omfattende reformer, der sikrer sunde offentlige finanser. På den baggrund og med de styrkede rammer for finanspolitikken, der følger med blandt andet budgetloven og udgiftslofterne, har vi tillid til, at de også være i stand til at gennemføre de finanspolitiske stramninger, der er nødvendige, efterhånden som konjunkturen normaliseres.

Øvrige publikationer i tilknytning til rapporten

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Claus Thustrup Kreiner og Michael Svarer

Jyllandsposten, den 12. juni 2013
Skrevet i relation til