Forslag: Beskægtigelsesfradrag i pensionsalderen

Det ville være en økonomisk fordel for Danmark, hvis flere ældre af egen drift valgte at forblive noget længere i arbejde, efter de når den alder, hvor de kan trække sig tilbage for egne eller offentlige midler.

Et skattemæssigt fradrag på for eksempel 100.000 kr. i den årlige arbejdsindkomst, efter folkepensionsalderen er nået, ville efter vores vurdering kunne øge de ældres tilskyndelse til frivilligt at vælge at arbejde længere, uden at tage noget fra de der af helbredsmæssige eller andre årsager vælger at trække sig fra arbejdsmarkedet.

Et sådant beskæftigelsesfradrag for de ældre kan være til fordel både for den enkelte og for samfundets økonomi. Det er en af konklusionerne i den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd, hvori tilbagetrækning er analyseret.

Der er de senere år gennemført flere reformer, der bidrager til, at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet sker senere. Det har været formålet med både Velfærdsforliget fra 2006 og Tilbagetrækningsaftalen fra 2011. Disse aftaler betyder bl.a., at alderen for folkepension hæves med to år og fremover skal følge den gennemsnitlige levetid, at efterlønsperioden reduceres til tre år, og at efterlønsordningen også i andre henseender bliver mindre attraktiv.

Selv efter disse store reformer er der dog stadig nogle uhensigtsmæssige tilskyndelser til tidlig tilbagetrækning i systemet. Det er således muligt på nogle punkter at reformere tilbagetrækningssystemet, så den enkelte får en større tilskyndelse til at udskyde tilbagetrækningen, uden at det har uheldige fordelingsmæssige konsekvenser – eksempelvis for de, der vælger at trække sig fra arbejdsmarkedet som hidtil.

Vores forslag er, at alle får et årligt skattemæssigt fradrag på op til 100.000 kr. i arbejdsindkomst tjent efter folkepensionsalderen. Betingelserne er, at de arbejder de seneste fem år før folkepensionsalderen og i en periode derefter, hvor beskæftigelsesfradraget gælder.

En sådan ændring vil give en økonomisk gevinst for alle, som fortsætter på arbejdsmarkedet. Den vil naturligvis også give det offentlige et umiddelbart provenutab, men efter vores vurdering er der stor sandsynlighed for, at pengene kommer hjem igen af sig selv.

Vores beregninger tyder på, at ældre vil vælge at arbejde længere i et omfang svarende til, at beskæftigelsen stiger med omkring 6.000 personer om året. De ekstra skatteindtægter og sparede pensionsudgifter, dette giver anledning til, vil fuldt ud dække det umiddelbare provenutab. Dette betyder, at man ikke behøver at tage noget fra nogen for at finansiere forslaget, hvorfor dette vil øge velfærden i samfundet generelt.

Det er sjældent, man kan pege på forslag, der giver noget til nogen, uden at det koster noget for andre. Der er tre grunde til, at man med stor sandsynlighed kan regne med, at netop dette forslag er selvfinansierende.

Den første er, at relativt få ældre i forvejen arbejder efter folkepensionsalderen, hvorfor det umiddelbare provenutab forbundet med forslaget er lille.

Den anden årsag er, at man kan forvente en forholdsvis stor adfærdseffekt. Mens stort set alle 40-årige alligevel arbejder, er beslutningen om at fortsætte på arbejdsmarkedet eller trække sig tilbage mere på vippen for de ældre. De er derfor er mere påvirkelige over for den økonomiske tilskyndelse til at blive ved med at arbejde.

Den tredje grund er, at den effektive skat på et ekstra års arbejde som udgangspunkt er relativt høj for de ældre, hvilket betyder, at det offentlige vinder meget, når de ældre arbejder længere. Den effektive skat rummer nemlig både den almindelige beskatning og modregningen i offentlige ydelser af egen indkomst. For at sikre en vis levestandard for de ældre uden at det bliver for dyrt, er der en række offentlige ydelser, som er forbeholdt de ældre, og som er indtægtsregulerede. Dette betyder, at modregningseffekten er særligt stærk for de ældre.

Pensionister i lejebolig har mulighed for at få støtte til huslejen i form af boligydelse, der er en mere gunstig støtteordning end boligsikring, som ikke-pensionister i lejebolig kan få. Boligydelse er dermed med til at skabe en høj effektiv skat på de ældres arbejdsindkomst.

Også indtægtsreguleringen af ældrechecken og pensionstillægget bidrager til en høj effektiv beskatning af de ældres arbejdsindkomst. Når en person fortsætter på arbejdsmarkedet og udsætter pensioneringen, skal livrentepensionen udbetales over en kortere årrække, og det udbetalte pensionsbeløb bliver derfor større. Dette betyder, at ældrechecken og pensionstillægget reduceres mere.

Samlet set er det vores vurdering, at et særligt beskæftigelsesfradrag for ældre kan være til gavn for alle.

Selvom et sådant forslag gennemføres, vil der forsat være en række problemer i tilbagetrækningssystemet, eksempelvis i forbindelse med den effektive beskatning af pensionsopsparing. Det vil kræve en meget omfattende omlægning af hele pensionssystemet at rette op på disse problemer og sandsynligvis et forudgående kommissionsarbejde. I vores rapport har vi begrænset os til at pege på nogle forbedringer inden for det nuværende system – herunder et beskæftigelsesfradrag for ældre.