Nordsøbeskatning

I de seneste dage er der genopblusset en diskussion om aftalen fra 2003 mellem den daværende regering og Dansk Undergrunds Consortium (DUC) om beskatningen i Nordsøen.

Den umiddelbare årsag er en beregning, der viser, at statens provenu havde været væsentligt større, hvis kulbrinteskatteudvalgets model i stedet havde været gældende fra 2004.

Børsens leder tirsdag den 25. juni kritiserer således bl.a. de økonomiske vismænd for ikke at forstå sagen ordentligt.

Børsens leder undlader imidlertid at nævne flere af de vigtige elementer i sagen.

Plads til højere beskatning
 

Vi ønsker ikke at gå ind i en debat om, hvad de politiske og forhandlingsmæssige muligheder var i 2003; men der er ikke gode fagøkonomiske grunde imod en Nordsøbeskatning som foreslået af kulbrinteskatteudvalget i 2001. Og set fra et rent økonomisk synspunkt var der plads til en noget højere beskatning af ressourcerenten, end tilfældet blev.

Udgangspunktet er, at naturresourcerne i Nordsøen er samfundets ejendom.

Staten lader private virksomheder stå for at lokalisere og udvinde ressourcerne, og virksomhederne skal selvfølgelig have en rimelig forrentning af de foretagne investeringer.

Den særlige ressourcerente (den del af ressourcens værdi, der er tilovers, når selskaberne har fået deres omkostninger dækket inklusive en normalforrentning af egenkapitalen) bør til gengæld som udgangspunkt tilfalde staten. Man kan sammenligne forholdet med andre områder, hvor staten køber tjenesteydelser fra private: Her har staten også en forpligtelse til at sikre, at den ikke betaler unødigt mange penge for de givne ydelser.

I det lys er de nuværende skatteregler, som først og fremmest er resultatet af 2003-aftalen, ikke hensigtsmæssige.
 

Væsentligt mindre end Norge
 

Selskaberne i Nordsøen har i 2004-10 tjent et årligt afkast før skat på ca. 60 pct. af den investerede kapital.

Forrentningen efter skat har været ca. 24 pct., hvilket er ca. tre gange så stort som afkastet før skat i industrien. Det illustrerer, at udvindingsselskaberne beholder en væsentlig andel af ressourcerenten med de nuværende regler. Det samme illustreres af, at statens andel af ressourcerenten er væsentligt mindre end i Norge.

Lederen mener, at højere oliebeskatning efter kulbrinteskatteudvalgets retningslinjer ville have medført en række negative effekter i form af lavere aktivitet, færre job og færre kroner i statskassen.
 

Neutral skat forvrider ikke
 

Her har avisen tilsyneladende ikke forstået, at udvalgets forslag til Nordsøbeskatning netop var en neutral skat på ressourcerenten, hvor selskaberne først kan fratrække alle relevante omkostninger for deres drift og investeringer, og over- og underskud behandles symmetrisk.

I modsætning til mange andre skatter vil en neutral skat ikke forvride tilskyndelsen til at udvinde ressourcerne på en hensigtsmæssig måde.

Selv med en skattesats på f.eks. 85 pct. af det overnormale afkast vil forrentningen for de private selskaber stadig være højere end i brancher, der ikke favoriseres af adgang til en tilsvarende ekstraordinær ressourcerente.