klimapolitik

Fremtidens klimapolitik bør baseres på stigende afgifter på drivhusgasser – også dem, der kommer fra landbruget

I starten af oktober kom regeringen med sit klima- og luftudspil. I udspillet lægges op til, hvordan Danmark frem mod 2030 skal opnå det aftalte reduktionsmål for den såkaldte ikke-kvotesektor, som især består af udledninger fra biler, bønder og boliger.

I udspillet beskrives også det langsigtede mål for reduktionen af drivhusgasser frem mod 2050. Her fremgår det, at Danmark senest i 2050 skal være klimaneutral, dvs. at der ikke skal udledes mere drivhusgas, end der optages. Målet om klimaneutralitet i 2050 er mere ambitiøst end det tidligere mål om fossilfrihed i 2050, der i realiteten primært havde fokus på udledningen af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler. Det øgede ambitionsniveau er en politisk prioritering, men det er hensigtsmæssigt, at alle klimagasser, også udledninger fra landbruget, bliver inddraget på lige fod i den langsigtede klimapolitiske målsætning.

På den baggrund kan det undre, at der ikke lægges op til at gøre mere for at mindske udledningen af drivhusgasser fra landbruget. I vores seneste miljøøkonomiske rapport fra foråret foreslog vi, at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser ved afgifter på de landbrugsaktiviteter, som forårsager udledning af drivhusgasser. Det er f.eks. afgifter på køer og brug af gødning. Klimavenlig landbrugsdrift skal belønnes ved en afgiftsrabat for tiltag, der reducerer udledningerne.

Mere fokus på landbruget

Ifølge vores analyser er det relativt billigt at mindske udledninger af drivhusgasser i landbruget med en sådan afgift sammenlignet med f.eks. reduktioner af udledningen fra personbiler.

Det har været et argument mod regulering af udledningerne af drivhusgasser fra dansk landbrug, at dette ikke har den store effekt på den globale udledning af drivhusgasser, hvis reguleringen af dansk landbrug blot leder til øget landbrugsproduktionen og øget udledning af drivhusgasser i andre lande. Dette betegnes ofte som lækageeffekten. Det er formentlig rigtigt, at effekten af strammere regulering af drivhusgasser i dansk landbrug delvist bliver udhulet af øgede udledninger i udlandet.

Men øget regulering af landbrugets drivhusgasudledninger medfører en række nationale sidegevinster i form af bedre vandmiljø og mindre luftforurening.

Vores analyser fra foråret tyder således på, at der faktisk er en samfundsøkonomisk gevinst ved at mindske en del af udledningen af drivhusgasser fra landbruget, fordi omkostningerne for landmændene bliver mere end opvejet af gevinsterne ved disse miljøforbedringer.

Det tilsiger, at der bør være en større regulering af landbrugets udledninger end i dag, selv hvis der er en betydelig lækage.

Hvis der er et politisk ønske om at tage hensyn til lækage, når danske udledninger af drivhusgasser reduceres, er det endvidere vigtigt, at det sker på et solidt og dækkende fagligt grundlag. Således kan regulering af udledning af drivhusgasser fra andre erhverv end landbruget ligeledes potentielt lede til lækage ved at øge udledningen af drivhusgasser i andre lande.

Efter vores opfattelse mangler der imidlertid systematiske opgørelser af, hvor store lækageeffekterne reelt er ved drivhusgasregulering af forskellige sektorer af dansk økonomi. Vi håber at kunne præsentere analyser heraf i det kommende år.

Danmark har mulighed for at annullere CO2-kvoter til at opfylde målet for ikke-kvotesektoren. Det europæiske CO2-kvotesystem har været kritiseret, fordi der er et stort overskud af ubrugte kvoter. Den nye aftale om kvotesystemet fra starten af 2018 betyder imidlertid, at annullering af CO2-kvoter effektivt reducerer kvoteudbuddet og dermed den samlede udledning af drivhusgasser. Danmark bør bruge denne mulighed, hvis det er billigere end at mindske udledningen fra ikke-kvotesektoren på anden vis.

Mest effektive instrument

Målsætningen om at være klimaneutral i 2050 er ambitiøs. Givet dette nye mål er det vigtigt, at vi bruger de instrumenter, som gør det relativt billigt at nå målet.

De fleste fagøkonomer verden over er enige om, at det mest omkostningseffektive instrument til at mindske udledningen af drivhusgasser er en gradvist stigende afgift på drivhusgasser.

Ud fra en fagøkonomisk betragtning vil det derfor være ønskeligt med et klart signal om, at der frem mod 2050 vil blive indført stigende afgifter på alle udledninger af drivhusgasser fra Danmark.  

Det vil reducere usikkerheden om de fremtidige klimapolitiske rammer og dermed mindske risikoen for, at virksomheder, landmænd og bilejere kommer til at foretage langsigtede investeringer, der fordyrer omstillingen til klimaneutralitet i 2050.

Øvrige publikationer i tilknytning til rapporten

Af Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard og Torben Tranæs, formandskabet for De Økonomiske Råd

Børsen, 30. oktober 2018
Skrevet i relation til