Gavner dansk klimapolitik klimaet?

KLIMAPOLITIK: Klimaet er i forandring som følge af menneskeskabt udledning af CO₂ og andre drivhusgasser, og Danmark har sammen med andre lande sat sig for at mindske udslippet af drivhusgasser.

For at sikre, at de nødvendige reduktioner sker omkostningseffektivt, har vi anbefalet, at staten lægger ensartede afgifter på al produktion, der skaber udledninger. De giver alle incitament til at tage ny teknologi i anvendelse. Derved sikres, at den teknologi, som er mest effektiv til at mindske udledningerne kommer i anvendelse først, og forbrugerne tilskyndes til at fravælge varer, der giver stort aftryk af drivhusgasser.

Problemet er, at klimaforandringerne drives af den samlede globale udledning af drivhusgasser, mens politikerne oftest kun kan reducere udledningerne fra deres eget land. Det åbner døren til dét fænomen, der kaldes " lækage".

Betegnelsen dækker over en situation, hvor klimapolitiske tiltag, der reducerer udledningerne i Danmark, medfører, at udledningerne i udlandet stiger. Dermed vil klimapolitikken i Danmark kun i mindre grad - eller måske slet ikke - påvirke de globale udledninger til trods for, at de danske udledninger mindskes som tilsigtet.

For det første vil øgede omkostninger for danske virksomheder gøre, at deres konkurrenceevne svækkes på det globale marked. I takt med, at de danske virksomheders produktion mindskes, tager andre over. Hvis de udleder drivhusgasser, mindskes effekten af den danske klimapolitik.

For det andet kan klimapolitikken, der reducerer det danske forbrug af fossile brændsler, give anledning til et fald i prisen på fossile brændsler, hvilket øger forbruget af fossile brændsler i udlandet. Endelig kan klimapolitik, der mindsker udledninger i virksomheder, omfattet af det europæiske kvotesystem, betyde, at de kvoter, som danske virksomheder ikke længere bruger, anvendes af udledende virksomheder i et andet EU-land.

Men hvor vigtig er lækageproblematikken for Danmark? Dét spørgsmål har vi undersøgt i den seneste miljøøkonomiske vismandsrapport.

Ikke overraskende afhænger udfordringen af hvilken sektor i økonomien, der reguleres.

Hvis sektoren eksempelvis er meget eksponeret for international konkurrence, er lækagen mere omfattende. Vi finder for eksempel en lækagerate på omkring 75 pct. i landbruget ved regulering af drivhusgasser fra dansk landbrug.

Det betyder altså, at hvis man mindsker de danske udledninger fra landbruget med 100 ton, vil de globale udledninger kun mindskes med ca. 25 ton.

Da effekten af klimaregulering af landbruget ivrigt debatteres, er det værd at dvæle lidt ved dette resultat.

Det fremhæves ofte i debatten, at danske landbrug -sammenlignet med landbrug andre steder -er forholdsvis klimavenligt. I dét lys kunne man fristes til at tro, at lækageraten for landbruget er højere end 100 procent. For hvis dansk landbrugsproduktion blot erstattes af mere drivhusgasudledende fødevareproduktion i andre lande, så taber vi vel alt det på karrusellen, som vi lige troede, vi havde vundet på gyngerne -og mere til? Det er ikke korrekt. Vores beregninger viser ganske rigtigt, at en 1: 1 overførsel af landbrugsproduktion til andre steder i verden vil øge det totale klimaudslip fra landbruget.

Sagen er så bare dén, at det ikke er det eneste, der sker. For hvis produktion skal udvides ét sted i økonomien, kan det kun ske ved, at der tiltrækkes mere arbejdskraft og kapital fra andre dele af økonomien. Det indebærer, at mens landbrugsproduktionen i udlandet øges, mindskes produktionen i andre sektorer. Da dansk produktion uden for landbruget er mere klimaeffektiv end udlandets, medfører disse ændringer i produktionen uden for landbruget, at de samlede udledninger alt i alt mindskes, hvorfor lækageraten ender på 75 pct.

Det er lidt kompliceret. Men det er derfor, man er nødsaget til at foretage beregninger på økonomiske modeller, udviklet til formålet.

På bundlinjen står, at den danske klimaindsats faktisk gavner klimaet. Det gælder også, hvis der foretages klimaregulering af landbruget. Men effekten er ikke 1: 1, da lækage er en reel problemstilling.

I sidste ende er det et politisk valg, om den danske klimapolitik skal tage lækage eksplicit i betragtning. Det vil konkret betyde, at man regulerer sektorer, hvor lækagen er stor, lidt mere lempeligt end sektorer, hvor lækagen er lille. Det vil gøre det lidt dyrere at leve op til de danske forpligtigelser for reduktion af drivhusgasser, men det vil øge reguleringens gennemslag på klimaet.