Miljøbelastning. Støj og forurening rammer bredt

Ifølge udenlandske undersøgelser bor personer med lavere indkomst og kortere uddannelse oftere i miljøbelastede områder. Men hvordan ser det ud i Danmark?

Der er i den danske miljødebat fokus på, om grønne afgifter rammer personer med lavere indkomst forholdsmæssigt hårdere. Men hvad med miljøbelastningen? Er det sådan at personer med lavere indkomst typisk bor i områder med større miljøbelastning?  Undersøgelser i udlandet finder denne sammenhæng, og vi har derfor undersøgt, om det også er tilfældet i Danmark.

I vores miljøøkonomiske rapport fra 2019 har vi undersøgt sammenhængen mellem personers indkomst og graden af miljøbelastning ved deres bopæl. Konkret har vi set på trafikstøj og luftforurening i form af forurening fra små partikler (PM_2,5) og kvælstofdioxid (NO₂).

Trafikstøj og luftforurening giver umiddelbare gener og øger samtidig risikoen for at blive syg eller ligefrem dø tidligere end forventet. Ud over støj og luftforurening har vi også set på sammenhængen mellem personers indkomst og nærhed til natur.

De fleste boliger med relativt høj miljøbelastning ligger i hovedstadsområdet og i de større byer, hvor trafiktætheden og koncentrationen af udledninger fra boligopvarmning og forurenende virksomheder er størst. Af den grund er lejligheder, andelsboliger og private lejeboliger overrepræsenteret blandt de mest miljøbelastede boliger. Til gengæld, og måske lidt overraskende, er der relativt færre almennyttige boliger blandt de mest miljøbelastede boliger.

Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem personers indkomst og graden af miljøbelastning ved deres bolig. Resultaterne viser, at personer med lav indkomst i lidt højere grad er udsat for miljøbelastning, men sammenhængen er svag. Dette er illustreret i figuren som viser sammenhæng mellem koncentrationen af NO₂ ved personers bolig og deres indkomst.  

Befolkningen er fordelt ud af den vandrette akse, således at det første punkt på aksen (med værdien 1) består af den ene procent af befolkningen med lavest indkomst, mens punktet længst til højre på aksen (med værdien 100) repræsenterer den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster. Den grønne linje viser den gennemsnitlige NO₂-belastning for alle personer i hver af de 100 indkomstgrupper. Det ses, at den gennemsnitlige NO₂-belastning falder svagt, når man bevæger sig op gennem indkomstgrupperne.

Samtidig er der store forskelle i miljøbelastning mellem personer med samme indkomst. Denne variation i miljøbelastning indenfor indkomstgrupper er vist med de to stiplede linjer i figuren. Den øverste stiplede linje viser NO₂-belastningen for de 5 pct. mest belastede personer og den nederste viser belastningen for de 5 pct. mindst belastede personer i hver indkomstgruppe. Den store afstand mellem de to stiplede linjer viser, at der er meget store forskelle i NO₂-belastningen indenfor indkomstgrupperne, hvad enten der er tale om lavindkomstgrupper eller højindkomstgrupper. Samlet set viser figuren, at forskellen i miljøbelastning er væsentligt større mellem personer med samme indkomst, end den i gennemsnit er mellem personer med forskellig indkomst.

Figur: Indkomst og forurening.

Sammenhæng mellem disponibel indkomst og koncentration af NO₂ ved bopæl

Anm: Miljøbelastningen er generelt højere i hovedstadsområdet og større byer, hvor også indkomsterne er højere. I figuren er der tager højde for disse geografiske forskelle ved at ”rense” for geografiske forskelle i niveauet for indkomst og NO₂ mellem forskellige dele af Danmark.

Hvis man fokuserer på personer, der bor i de 10 pct. mest miljøbelastede boliger, og sammenligner dem med personer i den generelle boligmasse, finder vi kun relativt små forskelle i miljøbelastning mellem de to grupper.

Omregner vi miljøbelastningen fra luftforurening og trafikstøj knyttet til de enkelte personer til en samlet, årlig omkostning i kroner, er forskellen mellem de to grupper opgjort til at være ca. 4.100 kr. Dette svarer til ca. 1,5 pct. af den gennemsnitlige disponible indkomst.  Omkostningerne dækker over både geneomkostninger ved f.eks. støj og helbredseffekter, herunder for tidlig død.

Analyserne viser desuden, at der kun er relativ lille forskel i andre sociale faktorer mellem personer der bor i de mest miljøbelastede boliger og personer i den generelle boligmasse. Vi ser en tendens til, at der bor lidt flere enlige, familier uden børn, indvandrere og efterkommere samt personer med videregående uddannelse i de mest miljøbelastede boliger sammenlignet med beboersammensætningen i den generelle boligmasse i samme område. Til gengæld er der færre pensionister i de mest miljøbelastede boliger. Forskellene mellem de to grupper er dog små.

Således viser vores analyse, at der er en sammenhæng mellem indkomst og graden af miljøbelastning, men sammenhængen er svag. Modsat mange udenlandske undersøgelser er det i lidt højere grad personer med høj uddannelse i Danmark, som bor steder med højst miljøbelastning.

Alt i alt er forskellen mellem den gennemsnitlige miljøbelastning og den, som opleves i de mest miljøbelastede boliger, begrænset. Ligeledes er der ikke tegn på nævneværdig social ulighed indenfor de miljøbelastninger, vi har undersøgt.