Økonomi og Miljø 2019
Kapitel I: Miljøpåvirkning og fordeling
Hovedbudskaber
- Der er store forskelle i eksponeringen for trafikstøj og i nærheden til attraktiv natur for forskellige danskere, men der er mindre forskellige i eksponeringen for luftforurening i form af NO2 og især PM2,5 for forskellige danskere
- Udenlandske undersøgelser har fundet, at miljøbelastningen er større for personer med lav indkomst sammenlignet med personer med høj indkomst. Det er også tilfældet i Danmark, men sammenhængen er meget svag
- Der store forskelle i miljøbelastning mellem personer med samme indkomstniveau. Forskelle i indkomst er derfor ikke en væsentlig forklaring på forskelle i miljøbelastning mellem forskellige personer i Danmark
- Overordnet set er der beskedne forskelle i de socioøkonomiske karakteristika af beboere i de mest miljøbelastede boliger sammenlignet med beboere i alle boliger
- Nogle udenlandske analyser har fundet, at det i højere grad er arbejdsløse og personer med kort eller ingen uddannelse, som bor i boliger med den højeste miljøbelastning. Det er ikke tilfældet i Danmark. Tværtimod er der i Danmark lidt flere med en videregående uddannelse, som bor i boliger med højst miljøbelastning sammenlignet med alle boliger
Kapitel I kort fortalt
Der er i den danske debat om miljø og fordeling ofte fokus på de fordelingsmæssige effekter af grønne afgifter. Der har imidlertid ikke i Danmark været tilsvarende fokus på fordelingsmæssige aspekter af selve miljøbelastningen. Kapitlet belyser forskelle i fordelingen af miljøbelastning mellem personer i Danmark ud fra geografisk detaljerede opgørelser af luftforurening (PM2,5 og NO2), trafikstøj og nærhed til natur.
Analysen i kapitlet tyder på, at der er stor forskel på graden af ulighed for de forskellige typer miljøbelastning og nærheden til natur.
Der er således relativt lille forskel i miljøpåvirkningen fra PM2,5 mellem forskellige personer. Der er også relativt små forskelle i koncentrationerne af NO2 mellem personer. Uligheden i fordelingen af NO2 er dog større end for PM2,5. Sammenlignet med de to typer luftforurening er der væsentligt større forskelle i støjforureningen og i nærheden til natur mellem forskellige personer. Dette afspejler, at støj og nærhed til natur har meget lokal karakter.
Det er undersøgt, i hvor høj grad forskelle i miljøpåvirkningerne mellem personer hænger sammen med forskelle i personers indkomst. En række udenlandske undersøgelser tyder således på, at der er en sammenhæng mellem miljøpåvirkning og indkomst, således at personer med lav indkomst er mere udsat for miljøbelastning end personer med høj indkomst.
Ud fra danske data synes sammenhængen mellem miljøbelastning og indkomst imidlertid at være svag. Der er således relativ store forskelle i niveauet af de forskellige typer miljøpåvirkninger for personer med samme indkomstniveau. Det tyder på, at forskelle i indkomst kun spiller en mindre rolle i forhold til at forklare forskelle i miljøbelastning og nærhed til natur.
Det er endvidere undersøgt, hvad der karakteriserer de personer, som bor i de mest miljøbelastede boliger. De mest miljøbelastede boliger er her defineret som boliger, hvor de 10 pct. af befolkningen, som er mest udsat for luftforurening og støj, bor.
Analyser i kapitlet viser, at der overordnet er beskedne forskelle i de socioøkonomiske karakteristika af beboere i de mest miljøbelastede boliger sammenlignet med alle boliger, når der kontrolleres for geografiske forskelle.
Der er dog lidt flere enlige og familier uden børn i de mest miljøbelastede boliger sammenlignet med beboerne i alle boliger. Der er også relativt flere personer med videregående uddannelser i de mest miljøbelastede boliger. Til gengæld er der færre pensionister i de mest miljøbelastede boliger i forhold til alle boliger. Endelig er der en lidt højere andel af indvandrere og efterkommere i de mest miljøbelastede boliger i forhold til alle boliger.
