Skattelettelser har effekt på beskæftigelsen

 Børsen viderebringer d. 28. maj en ganske hård kritik af de økonomiske vismænd fremsat af Det Konservative Folkepartis finanspolitiske ordfører Lars Barfoed. Lars Barfoed mener, at vismændene i deres kritik af regeringens nylige forårspakke helt ser bort fra, at de vedtagne skattelettelser har en positiv effekt på incitamentsstrukturen i vort samfund.

Det er ikke korrekt, at vi ser bort fra skattelettelsens effekt på incitamentstrukturen. I vismandsrapporten, der blev offentliggjort d. 28. maj, tager vi faktisk højde for, at de nyligt vedtagne skattelettelser har en positiv langsigtsvirkning på arbejdsudbuddet. Konkret regner vi med, at skattelettelserne permanent vil øge arbejdsudbuddet i et omfang svarende til ca. 8000 fuldtidspersoner som følge af bedre incitamenter på arbejdsmarkedet. Denne effekt er stort set på niveau med den effekt, som regeringens egne økonomer regner med.

Vismændene anerkender altså fuldt ud, at skattelettelser har positive strukturvirkninger. Det fremgår som sagt af den seneste vismandsrapport, men også af tidligere vismandsrapporter, jf. f.eks. analyserne af skat og arbejdsudbud i Dansk Økonomi, foråret 2001. Vi skriver også i vor seneste rapport, at selve udformningen af forårspakken var ganske fornuftig, givet at man politisk havde besluttet at lempe finanspolitikken.

Vores kritik af regeringens skatte- og finanspolitik skyldes to forhold. For det første mener vi ikke, at det var nødvendigt at fremrykke de allerede vedtagne skattelettelser, eftersom opsvinget i dansk økonomi allerede er startet. Med fremrykningen risikerer man at sætte så meget fart på opsvinget, at det kan blive nødvendigt at træde på bremsen igen. I den forbindelse skal man huske på, at regeringen med sit skattestop har afskåret sig fra at kunne stramme finanspolitikken via skatterne. Dermed er man nødt til at føre en mere forsigtig finanspolitik. Det er også værd at bemærke, at regeringens egne økonomer i den seneste Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet forudser, at ledigheden allerede ved udgangen af 2005 vil komme ned under det såkaldte strukturelle niveau, dvs. det ledighedsniveau, hvor inflationen begynder at accelerere.

For det andet har vi gjort opmærksom på, at de vedtagne skattelettelser på langt sigt kun vil kunne finansieres, hvis der gennemføres besparelser på de offentlige udgifter, eller der gennemføres nye reformer på arbejdsmarkedet, der markant øger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Da regeringen ikke har fremlagt konkrete tiltag, må vi konstatere, at skatte- og finanspolitikken i øjeblikket ikke er langtidsholdbar.