Skudt forbi
Indlæg i Information d. 31.3.2003
Skudt forbi
| Uberettiget kritik af analyse af aktivering af Jan V. Hansen og Jakob R. Munch, Det Økonomiske Råds Sekretariat |
| Flemming Kjær retter i kronikken d. 25. marts en lang række kritikpunkter mod en analyse foretaget af Det Økonomiske Råds formandskab af den danske aktiveringsindsats, jf. kapitel VI i Dansk Økonomi, efterår 2002. Kritikken er imidlertid baseret på fejllæsninger og misforståelser af efterårsrapporten. Pladsen tillader os kun at kommentere de væsentligste misforhold. I efterårsrapporten konkluderes, at de fleste aktiveringstilbud for forsikrede ledige forringer personernes beskæftigelsesmuligheder. Årsagen er dels, at de ledige ikke søger job intensivt, mens de aktiveres. Dels er der en række tilbud, der reelt ikke opkvalificerer de ledige eller får de ledige til at søge for snævert. Samlet set betyder det, at en lang række ledige er dårligere stillet, end hvis de ikke blev aktiveret. Et minimumskrav til aktivering må være, at de aktiveredes beskæftigelsesmuligheder forøges. I efterårsrapporten foreslås derfor en omfattende revision af aktiveringsindsatsen: Uddannelsesaktivering skal gøres længerevarende, have et større fagligt indhold og i højere grad erhvervsrettes. Endvidere skal alle ledige meget tidligt i ledighedsforløbet støttes og forpligtes i jobsøgningprocessen. Det er tidligt i ledighedsforløbet, at sandsynligheden for at finde job er størst, og derfor er det uhensigtsmæssigt med tidlige uddannelsesforløb, som Kjær anbefaler. En mulig forklaring på de dårlige erfaringer med aktivering i 1990'erne kan være, at den omfattende aktivering har gjort det vanskeligt for AF at finde gode og relevante aktiveringstilbud, der opfylder den enkeltes behov. Det er forkert, når Kjær skriver, at aktiveringsanalysen har inspireret regeringens reform "Flere i arbejde". Forliget om "Flere i arbejde" fandt sted før offentliggørelsen af Dansk Økonomi, efterår 2002. "Flere i arbejde" er også mindre vidtgående end anbefalingerne i Dansk Økonomi. Kjær anfører, at aktiveringsanalysen begår den fejl at sammenligne kortuddannede (= aktiverede) med ledige, der har en bedre uddannelse, uden at tage højde for forskelle i uddannelse. Det er notorisk forkert! De anvendte statistiske metoder indebærer netop, at der sker en sammenligning mellem ledighedsforløb for to grupper, som er identiske mht. en lang række karakteristika (alder, uddannelse, køn, erhvervserfaring, civilstand, antal børn, statsborgerskab, bopæl, a-kasse osv), hvor den ene gruppe modtager et aktiveringstilbud, og den anden ikke gør. Det, Kjær omtaler som "mangfoldigheden i menneskers individuelle forhold", er der derfor i høj grad taget højde for i analysen. |
Jan V. Hansen og Jakob R. Munch
Information,
31.3.2003 (Svar på kritik Inf.s kronik25.3.2003)
Skrevet i relation til