Finanspolitiske begreber og mål
Holdbarhed, strukturel saldo og udgiftslofter er centrale begreber i finanspolitikken.
I det finanspolitiske rammeværk opereres med mange begreber, og der styres efter mange mål. Nogle af de centrale begreber og mål er:
- Finanspolitisk holdbarhed. Finanspolitikken skal være langtidsholdbar. Det betyder groft sagt, at vi skal kunne opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag - uden at det er nødvendigt at hæve skatterne
- Strukturel offentlig saldo. Budgetloven siger, at det strukturelle underskud højst må udgøre 1 pct. af BNP. Den strukturelle saldo er et mål for, hvordan den offentlige saldo ville se ud, hvis situationen på de finansielle markeder, konjunktursituationen mv. var normale
- Faktisk offentlig saldo. Stabilitets- og vækstpagten indebærer, at det offentlige underskud under normale omstændigheder højest må udgøre 3 pct. af BNP
- Udgiftslofter. Med budgetloven er der indført udgiftslofter for staten, kommuner og regioner fra 2014
- Mellemfristede plan. Beskriver de overordnede rammer i planlægningshorisonten frem til det mellemfristede år, der typisk er 5-8 år ude i fremtiden
- Exceptionelle omstændigheder. De finanspolitiske grænser kan afviges i tilfælde af exceptionelle omstændigheder som eksempelvis covid-19 krisen.
Læs mere om disse begreber ved at klikke i menuen til venstre.