Finanspolitisk holdbarhed

Der har i dansk finanspolitik igennem en årrække været fokus på de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Selvom der er usikkerhed forbundet med at forsøge at forudsige ændringer i de offentlige finanser i en fjern fremtid, så er det centralt for planlægningen af finanspolitikken. Det er vigtigt i god tid at håndtere fremtidige udfordringer som faldende indtægter fra Nordsøen og en aldrende befolkning.

Finanspolitisk holdbarhed er fastlagt ved lov

Finanspolitisk holdbarhed er grundlæggende et spørgsmål om, at de offentlige finanser skal være sunde på lang sigt. En måde at formulere kravet om holdbarhed på er, at den offentlige gæld opgjort som andel af BNP skal stabilisere sig på lang sigt. Holdbarhed er altså ikke et krav, om der ikke må være offentlig gæld, bare at den ikke må blive "for stor".

Med den danske budgetlov blev det lovfæstet, at finanspolitikken skal være holdbar. Dette følger af budgetlovens mål om, at der skal være balance eller overskud på de offentlige finanser. Hvis der er overskud eller balance, vil den offentlige gæld ikke stige - og finanspolitikken er per definition holdbar.

Beregning af finanspolitisk holdbarhed

Beregningen af den finanspolitiske holdbarhed forudsætter en fremskrivning af de offentlige indtægter og udgifter meget langt frem i tiden.

Antagelser om den fremtidige finanspolitik er i sagens natur helt afgørende.  Typisk forudsættes med afsæt i gældende lovgivning (inkl. ændringer i de kommende år, der er besluttet):

• at alle skatte- og afgiftssatser er uændrede fremover
   
• at indkomstoverførselssystemet fastholdes (og at indkomstoverførsler indekseres fuldt ud i forhold til lønudviklingen)
   
• at udgifterne til offentligt forbrug i store træk følger nominelt BNP (korrigeret for befolkningens størrelse og alderssammensætning).
   

Hvis finanspolitikken er holdbar under disse forudsætninger, kan man lidt løst sige, at det nuværende velfærdsniveau kan fastholdes uden, at skatterne behøver at blive hævet - selv når man tager højde for demografiske ændringer (flere ældre), udtømning af Nordsøen og andre langsigtede tendenser (herunder udbygningen af pensionssystemerne).

Rent praktisk gennemføres holdbarhedsberegningerne i DØRS ved hjælp af DREAM, der er udviklet til netop dette formål. Modellen indeholder en detaljeret beskrivelse af demografi, pensionsforhold og den offentlige sektors indtægter og udgifter.

Finanspolitisk holdbarhed beregnes med udgangspunkt i den såkaldte holdbarhedsindikator, hvor en negativ værdi indikerer, at der er et holdbarhedsproblem, og en positiv værdi peger på, at finanspolitikken er overholdbar. Holdbarhedsindikatoren kan tolkes som den ændring i den offentlige saldo (ekskl. renter), der skal til for, at finanspolitikken bliver holdbar.

Formandskabet skal vurdere holdbarheden

Som led i rollen som finanspolitisk vagthund foretager formandsskabet for De Økonomiske Råd en vurdering af den finanspolitiske holdbarhed en gang årligt.

Læs om formandskabets seneste vurderinger af målopfyldelsen for de offentlige finanser.