Finanspagten

Finanspagten, der trådte i kraft i 2013, foreskriver blandt andet, at der skal være balance eller overskud på de offentlige finanser, og at det skal stadfæstes ved national lov. Det er i Danmark sket med budgetloven.

Finanspagten er en mellemstatslig aftale mellem EU-landene. Finanspagten trådte i kraft i 2013.

Med finanspagten indføres en regel om budgetbalance. Den indebærer, at den strukturelle offentlige saldo mindst skal svare til den landespecifikke mellemfristede budgetmålsætning (MTO, Medium-Term-Objective). Som udgangspunkt er den nedre grænse et strukturelt budgetunderskud på ½ pct. af BNP, men for lande med en offentlig gæld på mindre end 60 pct. og holdbare offentlige finanser (hvilket gælder Danmark) er minimumskravet -1 pct. af BNP. Finanspagten stiller krav om, at reglen om budgetbalance skal indføres i national lovgivning.

Finanspagten indebærer også, at der ved lov skal formuleres en automatisk korrektionsmekanisme, som træder i kraft ved eventuelle væsentlige afvigelser fra kravet om budgetbalance. Korrektionsmekanismen skal sikre, at de offentlige finanser forbedres, så de inden for en given periode lever op til balancekravet.

Samlet indebærer Finanspagten, at kravet om overholdelse af medlemslandenes MTO i Stabilitets- og vækstpagten er styrket.

Folketinget har godkendt selve traktaten. Danmark har med revisionen af budgetloven i 2022 operationaliseret Finanspagtens krav således, at det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 1 pct. af BNP – svarende til Finansministeriets nationalt fastsatte MTO for Danmark. Korrektionsmekanismen skal sættes i værk, hvis det kommende års strukturelle underskud i forbindelse med finanslovsforslaget bliver opgjort til 1½ pct. af BNP eller derover.

Mere information