Vismandsrapport
Kapitel II: Skat og arbejdsudbud
Kapitel II kort fortalt
Skatter på arbejdsindkomst tilvejebringer en stor del af de samlede offentlige skatteindtægter og bidrager til at omfordele indkomst. Samtidig mindsker skatter på arbejdsindkomst gevinsten ved at deltage og yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet og forvrider dermed skatteydernes økonomiske dispositioner.
Indretningen af skattesystemet beror derfor på en politisk afvejning mellem velstand og hensynet til indkomstfordelingen. For at politikerne kan foretage den korrekte afvejning, er det nødvendigt med viden om, hvor store forvridningseffekterne af beskatning er.
Der er siden 1987 sket betydelige ændringer af skattesystemet. Disse har blandt andet bidraget til lavere marginal- og gennemsnitsskatter på arbejdsindkomst og til et mindre progressivt skattesystem.
Der er foretaget en række undersøgelser af, hvordan beskatning påvirker borgernes adfærd, men der foreligger kun få danske studier af, hvordan ændret beskatning af arbejdsindkomst påvirker valget af arbejdstid. De studier der findes, baserer sig endvidere på den observerede adfærd adskillige år tilbage.
I kapitlet præsenteres resultaterne af en ny undersøgelse foretaget i samarbejde med VIVE- Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd med udgangspunkt i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) for perioden 1997-2015.
Undersøgelsen finder overordnet resultater, der er i overensstemmelse med de tidligere danske undersøgelser samt de regneprincipper, som de økonomiske ministerier anvender. Samlet findes således en timeelasticitet på 0,1 (dvs. at arbejdstiden forøges med 0,1 pct. når timelønnen efter skat forøges med 1 pct.). Timeelasticiteten estimeres til at være større for kvinder (0,16) end for mænd (0,02), om end forskellen ikke er statistisk signifikant. For mænd findes ikke nogen statistisk signifikant timeelasticitet. Der er imidlertid betydelig usikkerhed knyttet til størrelsen af disse effekter. Ligesom i tidligere undersøgelser for Danmark findes der ikke statistisk signifikante indkomsteffekter på valget af arbejdstid.
Den betydelige usikkerhed, der er knyttet til fastlæggelsen af adfærdsreaktionerne betyder, at der også er betydelig usikkerhed knyttet til opgørelsen af nettoeffekter på de offentlige finanser ved ændringer af skattesystemet. Eksempelvis viser simulationer i kapitlet, at selvfinansieringsgraden (dvs. hvor stor en andel af det umiddelbare provenutab der vender tilbage i form af øgede skatteindtægter) svinger mellem -30 pct. og 87 pct. ved en mindre reduktion af topskattesatsen. Graden af usikkerhed bør i højere grad betones fremover ved fremlæggelse af de forventede konsekvenser af ændringer i skattesystemet.
Den præsenterede analyse baserer sig på, at ændringer i skattesystemet påvirker skatteyderens adfærd fra år til år. Analysens resultater kan derfor fortolkes som de kortsigtede reaktioner på ændringer i skattesystemet. Det er forventeligt, at der kan være større adfærdseffekter på længere sigt.