Vismandsrapport

Dansk Økonomi, efterår 2018

Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder som sædvanlig en fremskrivning af dansk økonomi og de offentlige finanser. Herudover præsenteres en ny analyse af sammenhængen mellem skat og arbejdsudbud og en analyse af udviklingen i de ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hovedbudskaber

  • Der er udsigt til en vækst omkring eller lidt over 2 pct. i 2019 og 2020. Øget efterspørgsel og mangel på arbejdskraft signalerer et presset arbejdsmarked, men samtidig bidrager allerede vedtagne reformer til en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke
     
  • Den planlagte finanspolitik er stram, og det er hensigtsmæssigt givet konjunkturudsigterne. Øges presset i økonomien i forhold til det forventede, kan der blive behov for yderligere stramninger af den økonomiske politik
     
  • En ny analyse af sammenhængen mellem ændringer i skatterne og arbejdsudbuddet , som præsenteres i kapitel II, understøtter i det store og hele de hidtidige beregningsprincipper, der anvendes af de økonomiske ministerier
     
  • Gruppen af ufaglærte med dansk baggrund er blevet mindre, men andelen, der er langvarigt offentligt forsørget, er samtidig vokset. En ny analyse, præsenteret i kapitel III viser, at gruppen samtidig er blevet mindre arbejdsmarkedsparat, vurderet på blandt andet helbred og sociale karakteristika. 
Kilde ...