Kapitel I: Konjunktur og offentlige finanser

Kapitel I kort fortalt

Dansk økonomi er på vej ind i en bredt funderet højkonjunktur. Der er dog risici begge veje i forhold til dette hovedscenarie. På den ene side er der tiltagende pres på arbejdsmarkedet, og hvis det eskalerer, risikerer højkonjunkturen at resultere i en overophedning af dansk økonomi. På den anden side er der internationalt tegn på, at det igangværende opsving er ved at toppe, og der er risiko for, at væksten vil blive mærkbart trukket ned blandt andet som følge af optrapning af handelskonflikten og fortsat stor usikkerhed om konsekvenserne af brexit.

Hovedscenariet indebærer fortsat høj vækst i efterspørgslen, hvilket taler for, at den økonomiske politik samlet set bør dæmpe aktiviteten i økonomien. Den planlagte finanspolitik skønnes at indebære en stramning i 2019 og at være omtrent neutral for væksten i 2020. For næste år vurderes det, at den planlagte, moderate stramning af finanspolitikken er passende. I fald konjunktursituationen udvikler sig mere positivt end ventet, bør der overvejes en mere stram finanspolitik for 2020.

De offentlige finanser vurderes grundlæggende at være sunde, og den strukturelle saldo ventes forbedret frem mod 2025 til et beskedent overskud. Dette er især drevet af den skønnede strukturelle stigning i arbejdsstyrken. Dertil kommer, at de vedtagne udgiftslofter indebærer en beskeden vækst i det offentlige forbrug frem til 2022.

TABEL Hovedtal i prognosen

	2017	2018	2019	2020	2025a)
BNP (realvækst i pct.)	2,3	1,3	2,4	2,1	1,7
Beskæftigelsesgap (1.000 pers.)	2	30	33	33	0
Beskæftigelsesændring (1.000 pers.)	46	48	31	15	7
Inflation (pct.)	1,2	0,8	1,8	1,9	2,0
Timeløn (pct.)	2,1	2,4	2,9	3,2	3,2
Offentlig saldo (pct. af BNP)	1,2	-0,3	0,0	-0,1	0,1
Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP)	-0,5	-0,5	-0,2	-0,2	0,1
BNP i aftagerlande (realvækst i pct.)	2,6	2,4	2,3	2,1	1,7

a) Den sidste søjle viser den gennemsnitlige årlige vækst fra 2020 til 2025. For beskæftigelsesgap og faktisk såvel som strukturel offentlig saldo viser sidste søjle dog niveauet i 2025.
Anm.: Den strukturelle saldo er beregnet efter budgetlovens metode.
Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank, Macrobond og egne beregninger.

FIGUR Beskæftigelsesfremgang understøtter offentlige finanser

 

Anm.:    Den strukturelle saldo er beregnet efter budgetlovens metode.
Kilde:    Danmarks Statistik, Statistikbanken, ADAM’s databank og egne beregninger.

ANBEFALINGER

• Forudsat stramning af finanspolitikken fornuftig

• Hvis manglen på arbejdskraft øges væsentligt, vil der:

  • blive behov for at stramme finanspolitikken yderligere eller
  • på anden måde mindske presset i økonomien
    • Eksempler på reformer, der kan styrke arbejdsmarkedets tilpasningsevne er konjunkturafhængige dagpenge og bedre rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft
       

• Nyt klimamål om klimaneutralitet i 2050

  • Opfyldes samfundsøkonomisk billigt med stigende afgift på drivhusgasudledning
     

• Regeringens klimaudspil

  • Har for meget fokus på biler og for lidt på landbrug
  • Analyserne i Økonomi og miljø 2018 peger på samfundsøkonomisk set billige reduktioner i landbruget, men samfundsøkonomisk dyrere at opnå yderligere reduktioner fra personbiler