Dansk Økonomi, efterår 2019
Kapitel II: Finanspolitisk holdbarhed
Hovedbudskaber
- De langsigtede offentlige finanser vurderes at være meget sunde, idet den såkaldte holdbarhedsindikator udgør 1,8 pct. af BNP. Det betyder, at finanspolitikken kan lempes permanent med godt 40 mia. kr. om året, uden at den offentlige gæld vil vokse ukontrollabelt i det lange løb. Der er dog meget betydelig usikkerhed med hensyn til en række af forudsætningerne
- Den offentlige saldo udviser under fremskrivningen forudsætninger et overskud i alle år efter 2025. I perioden 2025-40 udgør overskuddet i gennemsnit ¼ pct. om året. I perioden efter 2040 stiger overskuddet mærkbart. Den demografiske såkaldte hængekøje i årene indtil 2040 modvirkes i fremskrivningen af stigende skatteindtægter som følge af bl.a. en større privat formue
- Kapitlet indeholder en ny analyse af det demografiske træk på sundhedsudgifterne. Virkningen af den såkaldte sunde aldrings-effekt dæmper den forventede fremtidige stigning heri, og beregninger i kapitlet peger på, at denne effekt har været undervurderet i tidligere fremskrivninger
Kapitel II kort fortalt
Formandskabet vurderer, at den nuværende finanspolitik er overholdbar. Under fremskrivningens forudsætninger er der plads til en permanent lempelse i form af enten skattelettelser eller højere offentlige udgifter i størrelsesordenen 1,8 pct. af BNP eller 42 mia. kr. årligt. Den offentlige saldo vil ifølge beregningerne udvise et overskud i alle år efter 2025. I 2040 udgør overskuddet ½ pct. af BNP, hvorefter det vokser vedvarende. Dermed kommer saldoen i denne fremskrivning aldrig i strid med ½-pct.-grænsen for den strukturelle saldo i budgetloven. Fremskrivningen hviler dog på en lang række usikre forudsætninger om den fremtidige udvikling.
Ny analyse af sundhedsudgifterne formindsker det demografiske udgiftstræk
I forbindelse med kapitlet er der foretaget en revision af datagrundlaget og metoden til beregning af effekten af den såkaldte sunde aldring: Når levealderen vokser, er det sandsynligt, at de ældre lever i flere år uden helbredsproblemer, og at de høje sundhedsudgifter derfor først kommer i en senere alder. Det vil give en tendens til at dæmpe den forventede fremtidige stigning i det demografiske træk på sundhedsudgifterne. Beregningerne peger på, at denne effekt har været undervurderet i tidligere fremskrivninger. En væsentlig årsag hertil er, at det nye datagrundlag gør det muligt at inddrage oplysninger om individuelle sundhedsudgifter i de sidste 10 år før dødstidspunktet. I tidligere beregninger har kun oplysninger indtil seks år før dødstidspunktet været inddraget.
Beregning mere positiv end foregående langfristede fremskrivning
Udviklingen i såvel saldoen som den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) er noget mere positiv end i den seneste tidligere holdbarhedsberegning i Dansk Økonomi, forår 2018. Der er en lang række forskellige årsager hertil udover den mere positive vurdering af det demografiske træk på sundhedsudgifterne. Bl.a. har nye data for såvel befolknings- som arbejdsmarkedsudvikling givet anledning til en mere positiv udvikling i de fremskrevne offentlige indtægter og udgifter, og en højere disponibel indkomst og formue i den private sektor giver anledning til større skatteindtægter i årene efter 2025.
Også i forhold til regeringens seneste langsigtede fremskrivning fra august 2019, der havde en HBI på 1 pct. af BNP, er kapitlets fremskrivning mere positiv. Der er en lang række beregningsmæssige forskelle på regeringens og De Økonomiske Råds formandskabs fremskrivninger. Forskellige forudsætninger om udviklingen frem imod 2025, en mere beskeden indregning af effekten af sund aldring i regeringens fremskrivning og divergerende antagelser om nettoforrentningen af den offentlige formue kan dog tilsammen forklare næsten hele forskellen på såvel HBI som den offentlige saldo.
