Vismandsrapport

Dansk Økonomi, efterår 2019

Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder som sædvanlig en konjunkturvurdering. Derudover indeholder rapporten en række kapitler, der på forskellig vis kredser om offentlige finanser, finanspolitik og det finanspolitiske rammeværk.

Opdatering, april 2020

Opdatering, juni 2020

Det første kapitel indeholder en fremskrivning af dansk økonomi og en vurdering af de offentlige finanser frem mod 2025. Kapitlet indeholder herudover en kort diskussion af baggrunden for det meget lave renteniveau og en række aktuelle problemstillinger relateret til den økonomiske politik kommenteres.

I kapitel II præsenteres en langsigtet fremskrivning, der fokuserer på udviklingen i de offentlige finanser og  beregningen af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed.

Kapitel III fokuserer på budgetloven og det finanspolitiske rammeværk. Kapitlet indeholder en vurdering af forskellige aspekter af budgetloven, der skal evalueres i 2019/20.

Rapportens sidste kapitel ser nærmere på de samfundsøkonomiske omkostninger ved konjunkturudsving. Kapitlet er et første skridt i retning af at afdække fordele og ulemper ved at benytte finanspolitik som stabiliseringspolitisk værktøj.

Læs om de enkelte kapitler ved at klikke i nedenstående boks eller gå direkte til kapitlet i pdf ved at klikke i den lille boks til højre.