Kapitel III: Budgetloven og finanspolitiske rammer

Kapitel III kort fortalt

I kapitlet samles op på erfaringerne med budgetloven. De offentlige finanser er forbedret efter budgetlovens vedtagelse, og udgiftslofter og offentlige budgetter er blevet overholdt. Det overordnede mål med budgetloven er derfor opnået, selvom det kan være vanskeligt at identificere, i hvilket omfang dette skyldes budgetlovens regler eller andre forhold.

Budgetloven indeholder et system med udgiftslofter, som understøttes af sanktioner. Baggrunden for systemet var, at målsætningerne for det offentlige forbrug ikke blev overholdt i 1990’erne og 2000’erne. Med udgiftslofter vedtages et loft over de offentlige forbrugsudgifter for en 4-årig periode, og budgetterne skal planlægges indenfor rammerne af udgiftslofterne. Målsætningerne for det offentlige forbrug er overholdt i 2010’erne, og dette skyldes blandt andet systemet med udgiftslofter og sanktioner.

Troværdigheden af finanspolitiske regler afhænger af, at reglerne er gennemskuelige og veldokumenterede. Der argumenteres for, at det i forbindelse med en ny budgetlov bør diskuteres, hvordan reglerne bliver mere præcise og klart definerede. I kapitlet blev der konkret fokuseret på, at reglerne for justeringer af udgiftslofter på mange områder er åbent for fortolkning, og de bør blive mere klart definerede i forbindelse med en ny budgetlov.

Et vigtigt element i budgetloven er underskudsgrænsen for den strukturelle saldo, som ifølge Danmarks tilslutning til finanspagten skal være en del af dansk lovgivning. Underskudsgrænsen i budgetloven udgør 0,5 pct. af BNP, og det er strammere end EU-reglerne, der tillader en underskudsgrænse på op til 1,0 pct. af BNP i Danmark. En underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP understøtter, at saldoen ikke kommer fra langt væk fra det mellemfristede mål om balance i 2025. Omvendt trækker den demografiske udvikling de kommende 10-20 år i retning af et stigende underskud på de offentlige finanser. I sidste ende er spørgsmålet om valg af underskudsgrænse en afvejning mellem forskellige hensyn.

Underskudsgrænsen skal ses i sammenhæng med muligheden for midlertidige overskridelser af grænsen. Finanspagten giver mulighed for at overskride grænsen med 0,5 pct. af BNP i et enkelt år eller 0,25 pct. af BNP i to på hinanden følgende år. Finanspagten stiller således ikke krav om, at finanspolitikken skal strammes ved små og midlertidige svækkelser af saldoen. For at forhindre uhensigtsmæssige skift i den finanspolitiske kurs bør de danske retningslinjer tilpasses, så der åbnes for små og midlertidige overskridelser af grænsen.