Kapitel IV: Omkostninger ved konjunkturudsving

Kapitel IV kort fortalt

Økonomien rammes løbende af stød til udbud og efterspørgsel. Det forårsager konjunkturudsving i makroøkonomiske størrelser som beskæftigelse, forbrug og BNP. Det påfører borgerne omkostninger, at beskæftigelse og produktion ikke udvikler sig stabilt.

Det er kun i begrænset omfang muligt for borgerne at imødegå konsekvenserne af konjunkturudsving via de finansielle markeder eller forsikringsmarkedet. Derfor er det relevant at overveje i hvilket omfang, at finanspolitikken skal benyttes til at stabilisere udviklingen.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved konjunkturudsving forstærkes af forvridninger og af trægheder på arbejds- og varemarkedet, ligesom tilbageslag varigt kan reducere beskæftigelsen (såkaldt hysteresis).

Såkaldte individspecifikke stød, som ikke nødvendigvis knytter sig til konjunktursituationen, og som varigt påvirker en persons indtjeningsmuligheder, øger de samfundsøkonomiske omkostninger ved konjunkturudsving.

Hvis individspecifikke stød permanent påvirker de berørte personers indkomst, vil det resultere i en stigende indkomstspredning indenfor en fødselsårgang i takt med, at den ældes. Den effekt findes på danske data, om end i mindre omfang end i USA og Storbritannien.

Stigningen i indkomstspredningen hen over den erhvervsaktive alder er konsistent med, at individspecifikke stød har permanente effekter på erhvervsindkomsten. Det er i mindre grad tilfældet for disponibel indkomst. Det afspejler sandsynligvis, at de automatiske stabilisatorer er relativt store i Danmark.

Der ses også nærmere på, hvilke grupper der er mest berørt ved konjunkturudsving. Konjunkturfølsomheden i såvel beskæftigelsesgrad som erhvervsindkomster er størst for personer under 30 år samt for personer mellem 55 og 60 år. Desuden påvirkes beskæftigelsesgraden blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mere end beskæftigelsesgraden blandt såvel personer af dansk herkomst som vestlige indvandrere og efterkommere. Personer med et lavt uddannelsesniveau er mere konjunkturfølsomme end personer med en videregående uddannelse, ligesom tilfældet er for personer ansat i fremstillingssektoren sammenlignet med personer ansat i servicesektoren og i den offentlige sektor. Der er dog ikke fundet belæg for, at konjunkturfølsomheden er større i yderområder end i byområder.

Omkostninger ved konjunkturudsving betyder, at det er relevant at overveje, i hvilket omfang det er muligt via finanspolitik at udjævne konjunkturudsving. I kapitlet er det imidlertid ikke undersøgt, hvor effektive de forskellige finanspolitiske instrumenter er til at imødegå konjunkturudsving. Samtidig er der omkostninger ved skiftevis at øge og reducere de offentlige udgifter og skatter afhængigt af konjunktursituationen. Der er ikke set nærmere på denne problemstilling, som kræver yderligere analyser at afklare.