Dansk Økonomi, efterår 2020
Kapitel III: Finanspolitisk holdbarhed
Hovedbudskaber
- De langsigtede offentlige finanser vurderes at være meget sunde, idet den såkaldte holdbarhedsindikator udgør 1,6 pct. af BNP. Det betyder, at finanspolitikken kan lempes permanent med ca. 37 mia. kr. om året, uden at den offentlige gæld vil vokse ukontrollabelt i det lange løb. Der er dog meget betydelig usikkerhed med hensyn til en række af forudsætningerne
- Den offentlige saldo udviser under fremskrivningens forudsætninger et underskud mellem 0 og ½ pct. af BNP i perioden 2025-40. Derefter vil saldoen permanent udvise overskud, der efterhånden stiger mærkbart. ØMU-gælden kan komme tæt på 60-pct-grænsen omkring 2040. Den nuværende ØMU-gældsgrænse vurderes dog ikke at være passende for Danmark
- Kapitlet indeholder en ny analyse af den historiske udvikling i de offentlige forbrugsudgifter 1966-2019, der overordnet har udviklet sig i tråd med fremskrivningsprincipperne, men med store forskelle for forskellige delperioder og -områder.
Kapitel III kort fortalt
Formandskabet vurderer, at den nuværende finanspolitik er overholdbar. Under fremskrivningens forudsætninger er der plads til en permanent lempelse i form af enten skattelettelser eller højere offentlige udgifter i størrelsesordenen 1,6 pct. af BNP eller 37 mia. kr. årligt. Den offentlige saldo vil ifølge beregningerne udvise underskud på mellem 0 og ½ pct. af BNP i årene 2025-40. Omkring 2040 bliver saldoen positiv, hvorefter overskuddet vokser vedvarende. I 2075 vil overskuddet udgøre ca. 4 pct. af BNP. Fremskrivningen hviler dog på en lang række usikre forudsætninger om den fremtidige udvikling. Udviklingen i såvel saldoen som den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) er lidt mindre positiv end i den seneste tidligere holdbarhedsberegning i Dansk Økonomi, forår 2019, men mere positiv end i regeringens seneste langfristede fremskrivning fra august 2020.
Udvikling i den offentlige gæld
Blandt andet som følge af covid-19-pandemien og stigende balanceoppustning i form af parallel opbygning af større offentlige aktiver og passiver vil ØMU-gælden ifølge fremskrivningen udgøre omkring 60 pct. af BNP omkring 2040, samtidig med at den offentlige nettogæld er tæt på 0 pct. af BNP. Den gældende ØMU-gældsgrænse på 60 pct. vurderes at være et meget konservativt underkantskøn for, hvornår der vil blive stillet spørgsmål ved de offentlige finansers troværdighed. Da gældsgrænsen samtidig kan være for lav i forhold til en optimal sammensætning af offentlige indtægter og udgifter over tid, bør Danmark arbejde for, at EU’s gældsregler erstattes af mere fleksible og landespecifikke gældsgrænser.
Analyse af de offentlige forbrugsudgifter siden 1966
I forbindelse med kapitlet er der foretaget en analyse af væksten i de offentlige forbrugsudgifter 1966-2019. Overordnet har væksten udviklet sig i tråd med de anvendte principper i fremskrivningen, men med stor forskel på forskellige tidsperioder. Frem til 1985 var der en betydelig merværkst i de offentlige forbrugsudgifter, mens udviklingen siden 1985 omvendt gennemsnitligt har været lavere, end hvad demografi- og velstandsudviklingen i sig selv ville tilsige. Siden 1995, hvor forbrugsudviklingen kan følges på forskellige delområder, er udgifterne til sundhed steget mere og udgifterne til undervisning og kultur mindre, end fremskrivningsprincipperne tilsiger. De sidste ti år har der generelt været mindrevækst i de offentlige forbrugsudgifter.
Alternative tilbagetrækningsforløb
Kapitlet viser konsekvenserne for de offentlige finanser og den makroøkonomiske udvikling af at lempe på den vedtagne fremadrettede indeksering af tilbagetrækningsaldrene. En lavere stigning i arbejdsstyrken end forudsat i fremskrivningen vil svække de offentlige finanser. Med den nuværende beregnede overholdbarhed er det muligt at lempe indekseringsreglerne uden at sætte holdbarheden over styr, men eksempelvis et stop for indekseringen ved 70 år vil medføre, at Danmarks finanspolitik bliver uholdbar.
