Kapitel II: Konjunktur og offentlige finanser

Kapitel II kort fortalt

Aktiviteten i dansk økonomi er vendt hurtigt tilbage ovenpå tilbageslaget under pandemien. Dette afspejles særligt i beskæftigelsen, som er steget kraftigt og allerede skønnes at overstige det strukturelle niveau. Økonomien ventes at bevæge sig ind i en højkonjunktur, der topper i 2022, med en vækst på ca. 4 pct. i 2021 og 3½ pct. i 2021. Det indebærer, at beskæftigelsesgap øges med ca. 1 pct.point fra 2019 til 2022 til omkring 1¾ pct.

Der er tegn på et højt pres på arbejdsmarkedet og i de globale forsyningskæder. Dette har allerede givet sig udslag i en højere lønstigningstakt, mens effekten på inflationen endnu er begrænset. Hovedscenariet i prognosen er en “blød landing”, hvor der sker en moderat stigning i lønstigningstakten og inflationen, og hvor der ikke opbygges væsentlige ubalancer.

Den planlagte finanspolitik for 2022 vurderes på tværs af en række mål at være mere ekspansiv end i 2019. Målt på finanseffekten vurderes finanspolitikken i 2022 at øge den økonomiske aktivitet med ca. ½ pct. i forhold til 2019. Den forventede udvidelse af beskæftigelsesgap fra 2019 til 2022 taler isoleret set for en strammere finanspolitik i 2022 end i 2019. Det taler omvendt for en vis tilbageholdenhed med for store finanspolitiske stramninger i 2022, at store dele af verdensøkonomien fortsat er præget af pandemien, og at aktiviteten i visse brancher fortsat er langt under niveauet fra 2019. Formandskabets samlede vurdering er, at finanspolitikken i 2022 bør strammes i forhold til det planlagte, så aktivitetsvirkningen bevæger sig mere i retning af at være neutral for væksten.

Kapitlet præsenterer en mellemfristet fremskrivning af dansk økonomi frem mod 2030.  Fremskrivningen indebærer, at et lille overskud på den strukturelle saldo i 2025 vendes til et underskud på ca. ¼ pct. af BNP i 2030 som følge af demografisk modvind. Den strukturelle saldo vurderes at overholde budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. af BNP i hele perioden frem mod 2030.

Formandskabet vurderer fortsat, at der ikke er et akut behov for indgreb på boligmarkedet. Den seneste udvikling peger i retning af en aktivitetsafdæmpning, og danske husholdninger vurderes ud fra en gennemsnitsbetragtning at være godt rustede til at imødegå eventuelle prisfald. Udviklingen på boligmarkedet bør dog fortsat følges tæt. I diskussionen af behovet for indgreb på boligmarkedet er det vigtigt at skelne mellem struktur- og konjunkturhensyn. Strukturelle reformer bør ikke være motiveret af en periode med høje boligprisstigninger, men bør baseres på grundige strukturelle overvejelser.

TABEL Hovedtal i prognosen

	2019	2020	2021	2022	2025a)	2030a)
BNP (realvækst i pct.)	2,1	-2,1	3,9	3,6	1,1	1,4
Beskæftigelsesgap (pct.)	0,7	-0,6	1,0	1,8	0,0	0,0
Nettoledighed	86	120	99	70	95	97
Offentlig saldo (pct. af BNP)	4,1	-0,3	-2,1	0,8	0,1	-0,2
Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP)	0,3	-1,2	-2,6	-0,1	0,2	-0,2
BNP i aftagerlande (realvækst i pct.)	2,2	-4,1	4,9	4,4	1,6	1,7
10-årig dansk statsobligation (pct.)	-0,2	-0,4	-0,1	0,1	0,6	1,1

a) De sidste to søjler viser niveauet i 2025 og 2030 for beskæftigelsesgap, ledighed , offentlig  og strukturel saldo samt  rente. For BNP i Danmark og udlandet vises den gennemsnitlige årlige vækst fra 2022-25 hhv. 2025-30.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank , Macrobond og egne beregninger.

FIGUR: Beskæftigelsen ventes i 2022 at overstige det strukturelle niveau med ca. 1¾ pct.

Anm.:  Det strukturelle niveau er vist ekskl. korrektion for coronarelaterede effekter. Prognosen er baseret på årsniveauer og er illustreret som den implicitte månedsudvikling. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse er i figuren anvendt som indikatorserie for den samlede beskæftigelse i det årlige nationalregnskab. Seneste observation er juli 2021.
Kilde:  Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger.