Vismandsrapport

Kapitel III: Finanspolitisk holdbarhed

Hovedbudskaber

  • De langsigtede offentlige finanser vurderes at være meget sunde, idet den såkaldte holdbarhedsindikator udgør 1,0 pct. af BNP. Det betyder, at finanspolitikken kan lempes permanent med ca. 24 mia. kr. om året, uden at den offentlige gæld vil vokse ukontrollabelt i det lange løb. Der er dog meget betydelig usikkerhed med hensyn til en række af forudsætningerne.

  • Den offentlige saldo udviser under fremskrivningens forudsætninger et underskud mellem 0 og ½ pct. af BNP i perioden 2030-40. Derefter vil saldoen permanent udvise overskud, der efterhånden stiger mærkbart.

  • Fremskrivningen i kapitlet anvender mere konservative antagelser end tidligere om beskæftigelsesvirkningen af de fremadrettede stigninger i aldersgrænserne for folkepension og efterløn, som følger af de vedtagne tilbagetrækningsreformer i 2006 og 2011. De nye antagelser bygger på de empiriske estimationer af reformvirkningerne i 2014-2019 præsenteret i Dansk Økonomi, forår 2021.

Kapitel III kort fortalt

Formandskabet vurderer, at den nuværende finanspolitik er overholdbar. Under fremskrivningens forudsætninger er der plads til en permanent lempelse i form af enten skattelettelser eller højere offentlige udgifter i størrelsesordenen 1,0 pct. af BNP eller 24 mia. kr. årligt. Den offentlige saldo vil ifølge beregningerne udvise underskud på mellem 0 og ½ pct. af BNP i årene 2030-40. Omkring 2040 bliver saldoen positiv, hvorefter overskuddet vokser vedvarende. I 2075 vil overskuddet udgøre knap 3 pct. af BNP. Fremskrivningen hviler dog på en lang række meget usikre forudsætninger om den fremtidige udvikling. Udviklingen i såvel saldoen som den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) er mindre positiv end i den seneste tidligere holdbarhedsberegning i Dansk Økonomi, forår 2020, hvilket især skyldes en ændring i antagelsen om beskæftigelsesvirkningen af højere fremtidige tilbagetrækningsaldre. Holdbarhedsindikatoren er omtrent på linje med regeringens seneste langfristede fremskrivning fra august 2021.

Mere konservativ antagelse om tilbagetrækningsreformers beskæftigelsesvirkning

På basis af empiriske estimationer præsenteret i Dansk Økonomi, forår 2021 er antagelserne om de ældre aldersgruppers reaktioner på de stigende aldersgrænser for folkepension og efterløn blevet revideret, så det nu antages, at en større andel af befolkningen trækker sig tilbage for egne midler, når de ikke længere kan få folkepension. I forhold til det tidligere sæt antagelser er forskellen for beskæftigelsen moderat i de første årtier, men stiger over tid. I 2030 udgør den beregnede forskel ca. 15.000 personer. I 2075 udgør den ifølge fremskrivningen næsten 100.000 personer.

Der er samtidig tegn på, at beskæftigelsen blandt de ældre i den seneste årrække er steget mere, end hvad der isoleret set kan tilskrives tilbagetrækningsreformerne. Dette fænomen er observeret ikke kun i Danmark, men også i mange andre OECD-lande. Kapitlet diskuterer mulige forskellige årsager hertil. 

Del af
Publikationens forside - Dansk Økonomi, forår 2019

Dansk Økonomi, efterår 2021