Vismandsrapport
Kapitel V: Regneprincipper og konsekvensvurderinger
Hovedbudskaber
- Formandskabet for De Økonomiske Råd er af Folketinget blevet udpeget til at vurdere ministeriernes forudsætninger og konsekvensvurderinger for ændringer i den økonomiske politik.
- Veldokumenterede og transparente konsekvensvurderinger bidrager til, at beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag, og muliggør en reel afvejning af alternative tiltag.
- Der bør udvikles en praksis med kvalitetsdeklarationer af validiteten af regneregler og metoder samt af konsekvensvurderinger.
- Dokumentation af regneregler og metoder bør løbende opdateres, være lettilgængelig og samordnes på tværs af ministerier.
- Konsekvensvurderinger bør være veldokumenterede med eksplicitte henvisninger til anvendte regneregler og metoder, og man bør kunne følge alle beregningstrin.
- Usikkerheder i konsekvensvurderinger bør præsenteres og udelades, men sandsynlige konsekvenser bør diskuteres.
- Konsekvenser for de offentlige finanser såvel som for andre centrale samfundsmæssige mål, herunder fordeling, produktivitet og klimamål, bør fremgå af konsekvensvurderinger.
Kapitel V kort fortalt
Formandskabet for De Økonomiske Råd er i 2021 af Folketinget blevet udpeget til at vurdere ministeriernes forudsætninger og konsekvensvurderinger af ændringer i den økonomiske politik. Kapitlet starter op på denne opgave.
Konsekvensvurderinger i forbindelse med f.eks. et regeringsudspil oplyser beslutningstagere og offentligheden om de forventede virkninger af ændringer i den økonomiske politik. Transparente konsekvensvurderinger bidrager til, at beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag, og muliggør en reel afvejning af alternative tiltag.
For at udarbejde konkrete konsekvensvurderinger anvender ministerierne en lang række af regneregler, modeller og metoder, der omfatter f.eks. fremskrivningsmetoder, antagelser om adfærdseffekter mv. Det samlede beslutningsgrundlag for den økonomiske politik består således både af konkrete konsekvensvurderinger og de underliggende regneregler og metoder.
Kapitlet indeholder en introduktion til den terminologi og de metoder, der anvendes af ministerierne i forbindelse med konsekvensvurderinger og gennemgår kort anvendte adfærdsvirkninger for forskellige områder.
Dette danner grundlag for en diskussion af god skik for dokumentation af regneregler og metoder og for formidling af konkrete konsekvensvurderinger:
- Ministerierne bør indfører kvalitetsdeklarationer af regneregler og metoder samt af konsekvensvurderinger. Sikkerheden i konsekvensvurderinger er også en beslutningsparameter, når initiativer skal prioriteres, og det er et grundvilkår, at nogle konsekvensvurderinger må bygge på mindre velunderbyggede metoder end andre.
- I konsekvensvurderinger bør kunne følge alle beregningstrin, ligesom de også bør indeholde eksplicitte henvisninger til anvendte regneregler og metoder.
- Dokumentation af de bagvedliggende regneregler og metoder bør løbende opdateres, være lettilgængelig og samordnes på tværs af ministerier.
- Usikkerheder i konsekvensvurderinger bør præsenteres og udeladte, men sandsynlige konsekvenser bør diskuteres.
- Konsekvenser for de offentlige finanser såvel som for andre centrale samfundsmæssige mål, herunder fordeling, produktivitet og klimamål, bør fremgå af konsekvensvurderinger.
