Dansk Økonomi, forår 2019
Kapitel I: Konjunktur og offentlige finanser
Hovedbudskaber
- Fortsat fremgang i dansk økonomi og beskæftigelsen vurderes at være omkring ¾ pct. over strukturelt niveau
- Fremgangen i beskæftigelsen er understøttet af vedtagne ændringer af efterlønsalderen og -perioden samt folkepensionsalderen. Uden disse reformer ville væksten i dansk økonomi have været mindre og presset på arbejdsmarkedet større
- De offentlige finanser er grundlæggende sunde, men afstanden til budgetlovens underskudsgrænse på ½ pct. er begrænset. I 2025 er der udsigt til omtrentlig balance på de offentlige finanser
Kapitel I kort fortalt
Fremgangen i dansk økonomi er fortsat, og beskæftigelsen vurderes aktuelt at ligge omkring ¾ pct. over det strukturelle niveau. Væksten de kommende år understøttes af en stigning i arbejdsstyrken som følge af allerede vedtagne reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft.
Den nuværende konjunktursituation taler for, at den økonomiske politik bør dæmpe aktiviteten i økonomien. Det er derfor passende, at den planlagte finanspolitik i 2019 og 2020 vurderes at give et svagt negativt bidrag til væksten.
Internationalt er væksten aftaget, og de internationale vækstudsigter er præget af betydelig usikkerhed. De dårligere vækstudsigter medfører, at der er udsigt til en rente omkring 0 i euroområdet et par år endnu. ECB har derfor begrænsede muligheder for at understøtte økonomien, hvis der kommer et markant tilbageslag.
TABEL Hovedtal i prognosen
| 2018 | 2019 | 2020 | 2025a) | |
| BNP (realvækst i pct.) | 1,4 | 2,0 | 1,7 | 1,8 |
| Beskæftigelsesgap (1.000 pers.) | 12 | 22 | 18 | 0 |
| Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) | 52 | 31 | 11 | 11 |
| Forbrugerpriser (pct.) | 0,9 | 1,1 | 1,7 | 1,9 |
| Timeløn (pct.) | 2,3 | 2,7 | 3,2 | 3,2 |
| Offentlig saldo (pct. af BNP) | 0,5 | 0,4 | -0,4 | 0,1 |
| Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP) | 0,0 | -0,3 | -0,2 | 0,1 |
| BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) | 2,4 | 1,8 | 1,9 | 1,9 |
a) Den sidste søjle viser den gennemsnitlige vækst i årene 2021 til 2025. For beskæftigelsesgap og faktisk såvel som strukturel offentlig saldo viser sidste søjle dog niveauet i 2025.
Anm.: Beskæftigelsgap angiver, hvor meget beskæftigelsen er over det skønnede strukturelle niveau. Den strukturelle saldo er beregnet efter budgetlovens metode.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, Macrobond og egne beregninger.
FIGUR Beskæftigelsesfremgang understøtter offentlige finanser
Anm.: Den strukturelle saldo er beregnet efter budgetlovens metode.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ADAM’s databank og egne beregninger.
