Kapitel I: Aktuel økonomisk politik

Kapitel I, Aktuel økonomisk politik, sammenfatter vurderinger og anbefalinger til den økonomiske politik.

• I kapitlet præsenteres indledningsvist formandskabets vurderinger og anbefalinger til den planlagte finanspolitik. Med den forventede konjunktursituation anbefaler formandskabet, at finanspolitikken strammes.
   
• I kapitlet kommenteres på anbefalingen fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte om at reducere erhvervsstøtte til ansatte på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister. Formandskabet er enige i dette, men vurderer modsat udvalget, at tonnageskatten også bør ændres.
   
• I kapitlet kommenteres flere tiltag inden for uddannelse og arbejdsmarked. Blandt andet kommenteres aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, hvor lempelse af krav om kompetencedækning og færre timer kan mindske læring, mens færre lærerskift i løbet af skoledagen samt flytning af timer fra laveste til højeste klassetrin kan have positiv betydning for elevernes læring.
   
• Formandskabet bemærker, at overenskomstaftalen fra 2024 på linje med tidligere overenskomstaftaler ikke adresserer det underliggende problem, som udløste behovet for trepartsaftalen fra december 2023: tendensen til ensartet lønstigningstakter for forskellige grupper af offentligt ansatte på trods af forskelle i graden af medarbejderknaphed.
   
• Formandskabet vurdere ligesom Ekspertgruppe for grøn skattereform, at en ensartet drivhusgasafgift giver de billigste reduktioner af CO2-udledning. Hvis der er et ønske om at kompensere landmænd for afgiften, anbefaler formandskabet, at kompensationen baseres på bedriftens udledninger inden indførslen af afgiften i stedet for bedriftens aktuelle aktivitet.
   
• Der vurderes i kapitlet flere klimapolitiske tiltag, herunder forlængelse af kystpuljen. Formandskabet vurderer, at øgede statsbevillinger til kystbeskyttelse ikke er påkrævet. Udfordringen med stigende stormflodsrisiko kan adresseres via nye regler for stormflodsordningen og kystbeskyttelsesprojekter.
   
• Formandskabet bemærker, at kommunale mål for drivhusgasser fordyrer omstillingen, og at de billigste reduktioner opnås ved, at kommuner støtter op om nationale mål. Ønsker kommuner at gå videre, er en intern CO2-afgift mindre forvridende end andre tiltag. Det er sandsynligt, at der er fuld lækage ved et sådan tiltag. Omvendt kan det ikke udelukkes, at der kan være en afsmittende effekt på de nationale klimamål.