Kapitel III: Arv og arbejdsudbud
- En analyse peger på, at beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnit falder med ½ pct. for arvinger i de første fem år efter, at de har modtaget arv.
- Derudover er der en selvstændig og lige så stor effekt på arbejdstiden for personer, der forbliver i beskæftigelse.
- Ministerierne bør fremover indregne en effekt på arbejdsudbuddet af ændringer i boafgiften, modsat hvad tilfældet er i dag.
Kapitel III kort fortalt
Arv spiller en vigtig rolle for de private formuer i Danmark og ændringerne heri over tid og har konsekvenser for vigtige forhold som opsparing, arbejdsudbud, de offentlige finanser og fordelingen af forbrugsmulighederne i befolkningen. Kapitel III analyserer ved hjælp af registerdata for afdødes formuer effekterne på fordeling og arvingernes arbejdsudbud af at modtage arv.
Gennemsnitsalderen for personer, der mister deres sidste forælder, var 58 år i 2022. I gennemsnit modtager disse ifølge kapitlets beregningsforudsætninger en arv på ca. 400.000 kr. Det dækker over store forskelle, hvor ca. 40 pct. af personerne ikke modtager nogen arv overhovedet, mens arven er på 2½ mio. kr. i gennemsnit for de 10 pct., der modtager den største arv. Den geografiske fordeling af arven afspejler formuekoncentrationen i landet, idet såvel nettoformuer som beregnet arv er størst i hovedstadsområder og de øvrige større byer.
Kapitlets hovedanalyse undersøger påvirkningen af arv på beskæftigelsesfrekvensen og arbejdstiden hos børn af afdøde i perioden 2015-21. Ifølge analysen falder beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnit med ½ pct. for personer, der arver, i de følgende fem år efter, at arven er modtaget. Derudover er der en selvstændig effekt af samme størrelse på arbejdstiden for personer, der forbliver i beskæftigelse efter modtagelse af arv. For arvinger, der modtager en høj arv, er effekterne større, mens der ingen effekter ses for arvinger, der arver under 100.000 kr. Resultaterne vurderes at være et klart underkantskøn, blandt andet fordi virkningerne må formodes at vare længere end de fem år, analysen omfatter. Derudover er det sandsynligt, at forventningen om at modtage arv kan reducere arbejdsudbuddet for den potentielle arving allerede i årene før, vedkommende faktisk modtager sin arv.
De økonomiske ministerier indregner i dag indkomsteffekter på arbejdsudbuddet ved ændringer i indkomstskatten, men ikke ved ændringer i boafgiften. Resultaterne i kapitlet peger dog på, at det vil være mere retvisende også at indregne en effekt på arbejdsudbuddet fra sidstnævnte. Det anbefales, at ministerierne indregner en indkomsteffekt på arbejdsudbuddet af ændringer i boafgiften, som størrelsesmæssigt svarer til effekten, der i forvejen anvendes ved ændringer i personfradraget mv. Denne effekt svarer til en antagelse om, at arbejdsudbuddet stiger med omkring 250 fuldtidspersoner ved en stigning i boafgiften svarende til 1 mia. kr.
