Kapitel II: Beskæftigelseseffekter af drivhusgasbeskatning

Kapitel II kort fortalt

Beregninger i Økonomi og Miljø, 2020 indikerer, at en ensartet drivhusgasbeskatning på 1.200 kr. pr. ton CO₂e medfører reduktioner i beskæftigelsen i særligt landbruget og fødevareindustrien, og at beskæftigelsen stiger i andre erhverv. I kapitel II i Økonomi og Miljø, 2021 dekomponeres disse beskæftigelsesfald. Kapitlet belyser hvilke arbejdspladser i landbruget og industrien, der er udsatte ved indførsel af en ensartet drivhusgasbeskatning, samt hvem, der besidder disse job i dag.

Beregninger i kapitlet indikerer, at der selv indenfor brancher er væsentlig forskel på, hvordan forskellige industrivirksomheder og dermed deres ansatte påvirkes af en ensartet drivhusgasbeskatning.  97 pct. af lønmodtagerne i industrien er ansat i virksomheder, hvor en drivhusgasafgift på 1.200 kr. pr. ton CO₂e i 2030 isoleret set medfører en umiddelbar stigning i omkostningerne på mindre end 2 pct. Heterogeniteten mellem virksomheder taler for, at eventuelle afvigelser fra en ensartet drivhusgasbeskatning foretages med udgangspunkt i den enkelte virksomhed frem for branchegennemsnit.

Reduktionen i beskæftigelsen sker hovedsageligt i den vestlige del af Danmark. Uddannelsesniveauet hos de lønmodtagere, der i dag varetager de udsatte job, er lavere end gennemsnittet for Danmark. Hvis den geografiske placering eller indholdet i de job, der opstår, er væsentlig forskellig fra de job, der forsvinder, må tilpasningsomkostninger på arbejdsmarkedet ventes at være større, end hvis de to grupper af job ligner hinanden mht. geografi og indhold.

I landbruget og industrien varetages henholdsvis en fjerdedel og en sjettedel af de udsatte job af udenlandsk arbejdskraft. En del af disse personer må formodes at forlade landet som følge af en ensartet drivhusgasbeskatning, hvis de ikke kan finde anden lignende beskæftigelse i Danmark. Den høje andel af udenlandsk arbejdskraft mindsker alt andet lige de samlede tilpasningsomkostninger for danske borgere.

Blandt de selvstændige i udsatte job i landbruget når ca. hver tredje person pensionsalderen inden 2030. Der er derfor potentiale for at foretage en omstilling i beskæftigelsen frem mod 2030 gennem en naturlig afgang fra erhvervet.  Det kræver dog, at der hurtigt annonceres en ensartet drivhusgasbeskatning, så usikkerheden om de fremtidige rammevilkår mindskes.

Tilpasningsomkostningerne kan mindskes ved at kompensere virksomhederne for drivhusgasafgiften via et outputbaseret fradrag, jf. Økonomi og Miljø, 2020. I så fald skal afgiften dog sættes højere for at nå 70 pct.-målsætningen, og de samfundsøkonomiske omkostninger (ekskl. tilpasningsomkostninger) stiger. Beregninger indikerer, at tilpasningsomkostningerne på arbejdsmarkedet skal være meget store, før der samlet set er tale om en velfærdsgevinst ved et outputbaseret fradrag.