Kapitel I: Aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger

Kapitel I kort fortalt

Kapitel I omhandler aktuelle miljøøkonomiske problemstillinger og består af tre dele.

Kapitlets første del indeholder formandskabets vurderinger og anbefalinger til aktuel miljøøkonomisk politik knyttet til den grønne omstilling, forsynings- og energipolitik, naturforvaltning samt vejtransport. Hovedpointerne er følgende:

• Mens dele af tiltagene i EU-Kommissionens pakke Fit for 55 må ventes at reducere omkostningerne vil klimapolitikken, ventes andre at fordyre den grønne omstilling og bør derfor have regeringens opmærksomhed

• Etableringen af den grønne fond til investeringer i den grønne omstilling bør ud fra et snævert effektivitetssynspunkt kun anvendes til statslige investeringer eller offentlige tilskud til private investeringer, hvis det kan godtgøres, at der eksisterer markedsfejl, der bevirker, at det samfundsøkonomiske afkast ved investeringen overstiger det privatøkonomiske afkast. Desuden bør der kun gives tilskud til private investeringer, hvis tilskud er det mest effektive instrument til at imødegå markedsfejlen

• Den indgåede klimaaftale om grøn strøm og varme indeholder flere tiltag, der går på kompromis med hensynet til, at projekter bør underlægges en samfundsøkonomisk analyse for at sikre, at de ikke vil udgøre en økonomisk belastning

• Aftalen om en natur- og biodiversitetspakke bidrager til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten i Danmark, men er næppe tilstrækkelig i sig selv. Der er derfor behov for en samlet national plan med en overordnet tilgang til etablering af naturarealer

• Det er positivt, at der med aftalen om en kilometerbaseret afgift for lastbiler samt forsøg med kørselsafgifter for privatbilismen lægges op til en beskatning, der i højere grad målrettes de negative sideeffekter ved transporten.

Kapitlets anden del indeholder blandt andet en vurdering af den indgåede aftale om Grøn skattereform for industri mv. Beregninger baseret på formandskabets modelsystem understreger usikkerheden i effekterne af indgåede aftaler og dermed vurderingerne af det udestående reduktionsbehov i 2030.

Aftalen indebærer ikke en ensartet drivhusgasbeskatning, blandt andet fordi afgiftssatsen for cementindustri mv. er reduceret. Sammenlignet med en ensartet beskatning er aftalen derfor forbundet med en samfundsøkonomisk meromkostning.

Kapitlets andel del indeholder også opdaterede beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opnå de nationale målsætninger for drivhusgasreduktioner i 2030. Under de givne antagelser viser beregningerne, at en omlægning af de nuværende afgifter til en ensartet drivhusgasbeskatning på ca. 1.100 kr. (2022-priser) pr. ton CO₂e vil være tilstrækkelig til at nå 70 pct.-målsætningen. Den nødvendige afgift vurderes dermed at være højere end de 750 kr., der følger af aftalen for industri mv., også selvom den også dækker landbruget mv. 

Den tredje og sidste del af kapitlet fokuserer på størrelsen af tilpasningsomkostningerne på arbejdsmarkedet under den grønne omstilling. Det vurderes, at inddragelse af disse omkostninger i de samfundsøkonomiske beregninger af klimapolitikken ikke ændrer formandskabets anbefaling om en ensartet drivhusgasbeskatning. De berørte personer kan imidlertid rammes af betydelige tab, og kapitlet diskuterer, hvordan disse tab kan reduceres ved at målrette indsatsen i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Der peges på, at det kan blive relevant med en midlertidig opprioritering af uddannelsesaktivering.