Offentligt forbrug
Finansministeriet har regneprincipper for adfærdsvirkninger af den aktive arbejdsmarkedspolitik, ændringer til brugerbetalingen for offentlige ydelser samt effekter på produktivitet og beskæftigelse af højere uddannelsesniveau. Derudover har ministeriet ingen regneprincipper for adfærdsvirkninger af det offentlige forbrug.
I tabellen finder du henvisninger til notater fra Finansministeriet, som begrunder deres regneprincipper, og hvorfor der på langt de fleste områder ikke findes regneprincipper. Under tabellen er et kort resume af de enkelte notater.
| Mere information | |
|---|---|
| Generelt om adfærdsvirkninger | Finansministeriet (2018): Dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer |
| Sundhedsudgifter | Som ovenfor |
| Voksen og efteruddannelse | Som ovenfor |
| Børnepasning | Som ovenfor |
| Fritid og kultur | Som ovenfor |
| Brugerbetaling | Finansministeriet (2018): Arbejdsudbud og brugerbetaling |
| Uddannelse |
Finansministeriet (2018): Dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer |
| Aktiv arbejdsmarkedspolitik | Finansministeriet (2021): Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet Jobeffekter.dk |
| Skattekontrol | Finansministeriet (2022): Indregning af provenu fra øget skattekontrol i de offentlige finanser Skatteministeriet (2023): Effekten af skattekontrol |
| SØM og REFUD |
Social- og Boligstyrelsens hjemmeside |
Generelt om adfærdsvirkninger
I rapporten Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer fra 2018 beskriver Finansministeriet potentielle dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer med fokus på strukturelle virkninger på arbejdsudbud, produktivitet og de offentlige finanser. Finansministeriet begrunder i notatet, hvorfor ministeriet ikke regner effekter på arbejdsudbud og produktivitet af ændringer i udgifter til offentligt forbrug og offentlige investeringer.
Sundhedsudgifter
På side 77-83 i rapporten Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer fra 2018 beskriver Finansministeriet, hvorfor der ikke indregnes effekter på arbejdsudbud og produktivitet af tiltag på sundhedsområdet. Finansministeriet argumenterer for, at effekten af marginale sundhedsudgifter kan øge arbejdsudbud og produktivitet, hvis udgifterne for eksempel er målrettet erhvervsaktive. Sundhedsydelser kan også reducere arbejdsudbud, hvis ydelserne er komplementære til fritid og igennem en indkomsteffekt på arbejdsudbuddet. Dertil kommer, at sundhedsudgifter kan øge levetiden og føre til flere udgifter senere i livet. Finansministeriet har ingen regneprincipper for konkrete tiltag på sundhedsområdet.
Voksen- og efteruddannelse
Det fremgår af rapporten Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer (side 90), at Finansministeriet ikke har regneprincipper for effekter på beskæftigelse og produktivitet af voksen- og efteruddannelse.
Børnepasning
Finansministeriet har ingen regneprincipper for sammenhængen mellem udgifter til børnepasning og beskæftigelse og produktivitet. I notatet Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer (side 96-105) har Finansministeriet en beskrivelse af mulige kanaler af udgifter til børnepasning på beskæftigelse og produktivitet.
Fritid og kultur
Finansministeriet har ingen regneprincipper for sammenhængen mellem udgifter til fritids- og kulturområdet samt beskæftigelse og produktivitet. I notatet Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer (side 107-108) beskriver Finansministeriet, at udgifterne til fritids- og kulturområdet formentligt vil være meget begrænsede og med usikkert fortegn.
Brugerbetaling
I et svar til Folketingets Finansudvalg fra 2018 fremgår det, at Finansministeriet regner arbejdsudbudseffekter af ændringer i brugerbetalingen for offentlige ydelser efter samme principper som ved ændringer på skatteområdet. Det fremgår af svaret, at en reduktion i brugerbetalingen ved tandlægebehandlinger vil reducere arbejdsudbuddet igennem en indkomsteffekt, mens ændringer i brugerbetalingen til daginstitutionsområdet vil være neutralt for arbejdsudbuddet.
Uddannelse
Finansministeriet har ingen regneprincipper for sammenhængen mellem udgifter til uddannelsesområdet og produktivitet og arbejdsudbud. På side 83-93 i rapporten Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer beskriver Finansministeriet en række kanaler, hvorigennem udgifter til uddannelse kan påvirke arbejdsudbud og produktivitet.
Finansministeriet regneprincipper indebærer, at produktiviteten øges, når befolkningens uddannelsesniveau øges. Ministeriets regneregel indebærer et skøn for, hvor stor en andel af produktivitetsforskellen mellem forskellige uddannelser, som kan tilskrives selve uddannelsen. Regnereglen er, at gennemslaget på produktiviteten af både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser udgør 2/3 af den observerede timelønsforskel. De konkrete beregningsforudsætninger er beskrevet i Finansredegørelse 2014 (kap. 6). Med udgangspunkt i regnereglen skønner Finansministeriet, at den isolerede virkning af loftet over bachelorstuderende i universitetsaftalen fra juni 2023 reducerer BNP med 13 mia. kr. Dette fremgår af notatet Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelser i Danmark.
Finansministeriet regneprincipper indebærer, at produktivitet og arbejdsudbud øges i takt med, at befolkningen bliver bedre uddannet. Regneprincipperne indebærer, at mellem 25 og 50 pct. af de observerede forskelle i erhvervsfrekvenser på tværs af uddannelsesgrupper kan tilskrives effekten af uddannelse i sig selv. De konkrete beregningsforudsætninger er beskrevet i Finansredegørelse 2014 (kap. 6). Børne- og Undervisningsministeriet har i en rapport fra 2022 gennemgået beskæftigelseseffekten af uddannelsesløft fra ufaglært til faglært, og de finder et gennemslag på beskæftigelsen af uddannelsesløft til ufaglærte på mellem 41 og 66 pct.
Aktive arbejdsmarkedspolitik
I notatet Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021 er en beskrivelse af regneprincipper for forskellige tiltag i den aktive arbejdsmarkedspolitik (side 24-28). Det fremgår af notatet, at effektevalueringer af den aktive arbejdsmarkedspolitik skelner generelt mellem en sorteringseffekt, en motivationseffekt, en fastholdelseseffekt og en programeffekt. Det empiriske grundlag tager udgangspunkt i studier, som kan findes på hjemmesiden jobeffekter.dk.
Skattekontrol
I et notat fra 2022 har Finansministeriet redegjort for, hvordan der indregnes provenu fra øget skattekontrol i de offentlige finanser. Regneprincippet tager udgangspunkt i en analyse fra Skatteministeriet fra 2022.
SØM og REFUD
Social- og Boligstyrelsen har udviklet en model, der kan vurdere de budgetøkonomiske konsekvenser af sociale indsatser i kommuner. Beskrivelsen af modellen kan findes på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. Børne- og Ungeministeriet har udviklet en regnemodel, som kan foretage skøn over de mulige budgetøkonomiske konsekvenser af udgifter til dagtilbud og grundskolen.