Indkomstoverførsler til husholdninger
Nedenfor beskrives Finansministeriets og Beskæftigelsesministeriets regneprincipper for beskæftigelseseffekter ved ændringer i indkomstoverførslerne til husholdninger, og der henvises til notater og svar til Folketinget, som indeholder yderligere information.
Indkomstoverførsler generelt
I notatet Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021 er en beskrivelse af, hvordan Finansministeriet regner adfærdsvirkninger af ændringer for nogle typer af beskæftigelsesindsatser og indkomstoverførsler. Fokus er på den aktive arbejdsmarkedspolitik, sygedagpenge, dagpenge og kontanthjælp. Notatet indeholder en overordnet beskrivelse af regneprincipperne for disse ydelser samt henvisninger til det empiriske grundlag for adfærdseffekten.
Sygedagpenge
I notatet Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021 (side 18 og 19) fremgår, at ministerierne regneprincipper for virkninger på beskæftigelsen af ydelsesændringer af sygedagpenge bygger på en empirisk effektevaluering af sygedagpengereformen fra 2014. Forlængelser af sygedagpengeperioden og frem- eller tilbagerykning af revurderingstidspunktet betragtes også som ydelsesændringer. Regneprincippet indebærer, at en ydelsesændring på 10 pct. indebærer, at 2,5 pct. af de berørte sygedagpengemodtagere overgår til beskæftigelse.
Kontanthjælp
I notatet Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021 (side 19-23) fremgår det, at regneprincipperne for adfærdsvirkninger af ydelsesændringer på kontanthjælpsområdet tager udgangspunkt i et studie af nedsættelser af satser i kontanthjælpssystemet for unge under 25 år. Ministerierne anvender forskellige elasticiteter afhængig af kontanthjælpsmodtagerens alder og visitation og elasticiteterne spænder fra 0,05 til 0,375.
Førtidspension
I notatet Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021 (side 4) fremgår, at ændringer i ydelsen til førtidspensionister med en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne ikke påvirker arbejdsudbuddet. Finansministeriet skønner at reformen af førtidspension (og fleksjob) i 2012 øger beskæftigelsen gradvist frem mod 2035. Finansministeriet har ikke dokumenteret dette regneprincip.
Overførsler generelt
I notatet Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021 fremgår, at Finansministeriet anvender den såkaldte forskelsbeløbsmodel, når der beregnes arbejdsudbudseffekter ved en generel regulering af overførselsindkomster, for eksempel ved en reduktion i satsreguleringsprocenten. Finansministeriets regneprincipper indebærer, at den strukturelle ledighed reduceres, når overførselssatserne reduceres. Regneprincippet er baseret på undersøgelser fra 1980erne og 1990erne, som er dokumenteret i Fordeling og incitamenter 2002 (side 306-310).
Dagpenge
Finansministeriet anvender dagpengemodellen til at foretage konsekvensvurderinger af, hvordan beskæftigelsen og de offentlige finanser mv. påvirkes af ændringer i dagpengereglerne. Finansministeriet har beskrevet modellen i notatet Dagpengemodellen, september 2021. Dagpengemodellen og det empiriske grundlag bag på tilgangseffekter i dagpengemodellen er også beskrevet i Dansk Økonomi, forår 2022 i kapitel IV om tilgangseffekter af dagpengeændringer.
Folkepension og efterløn
Finansministeriets regneprincipper indebærer, at tilbagetrækningstidspunktet udskydes i takt med at pensionsaldrene hæves. Regneprincippet tager udgangspunkt i erfaringerne fra de hidtidige stigninger i pensionsaldrene. I notatet Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folkepensionsalderen fra august 2023 dokumenterer Finansministeriet den forventede udvikling i tilbagetrækning før folkepensionsalderen. I notatet Regneprincip for arbejdsudbudsvirkning af ændret pensionsalder og levetid fra 2020 beskriver Finansministeriets regneprincippet for sammenhængen mellem stigende pensionsalder og levetid. I et notat fra 2018 beskriver Finansministeriet, hvordan ministeriet regner på arbejdsudbudseffekter, når de økonomiske tilskyndelser for at arbejde som folkepensionist ændres for eksempel som følge af et beskæftigelsesfradrag eller ændrede modregningsregler i folkepensionen. Det fremgår af notatet, at timeeffekten og deltagelseseffekten beregnes med udgangspunkt i de generelle regneregler for skattesystemet med den undtagelse at adfærdsvirkningen reduceres med alderen. I et svar til Folketinget fra 2023 fremgår konsekvenserne af at afskaffe efterløn og tidlig pension og ændre seniorpensionsperioden.
Barselsdagpenge
Fra 2022 er en større del af den samlede barselsorlov øremærket til fædrene. I lovforslaget (side 21-23) fremgår konsekvenser af øremærket barsel for blandt andet udgifter til dagpasning. De konkrete beregningsgange og det empiriske grundlag bag beregningen fremgår ikke af lovforslaget.
SU
I et svar til Folketinget i 2023 fremgår det, at en reduktion i de maksimale SU-klip fra 70 til 58 vil øge arbejdsudbuddet. I Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 23. marts 2021 fremgår det, at omlægning af SU til lån på kandidatuddannelsen vil øge arbejdsudbuddet, da dette vil reducere studieforsinkelsen. I Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 23. marts 2021 fremgår det, at en reduktion i SU-satsen vil øge arbejdsudbuddet, da det vil reducere studieforsinkelsen og øge merarbejdet under studiet. De konkrete beregningsgange og det empiriske grundlag er ikke dokumenteret i folketingssvarene.
Boligstøtte
I et svar til Folketingets Finansudvalg fra 2021 fremgår det, at der regnes arbejdsudbudseffekter af ændringer i boligstøtten. De konkrete beregningsgange er ikke beskrevet i svaret.
Børne- og ungeydelsen
I et svar til Folketingets Finansudvalg fra 2022 fremgår det, at en fjernelse af børne- og ungeydelsen øger arbejdsudbuddet igennem en indkomsteffekt, en deltagelseseffekt og en reduceret marginalprocent, da indkomstaftrapningen forsvinder sammen med ydelsen.
I notatet Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021 er en beskrivelse af regneprincipper for forskellige tiltag i den aktive arbejdsmarkedspolitik (side 24-28). Det fremgår af notatet, at effektevalueringer af den aktive arbejdsmarkedspolitik skelner generelt mellem en sorteringseffekt, en motivationseffekt, en fastholdelseseffekt og en programeffekt. Det empiriske grundlag tager udgangspunkt i studier, som kan findes på hjemmesiden jobeffekter.dk.