Selskabs-, aktie- og kapitalindkomstskat

Skatteministeriet og Finansministeriet indregner en lang række adfærdseffekter ved ændringer i selskabsbeskatningen. Ministerierne antager, at aktieindkomstskat og positiv kapitalindkomstskat påvirker arbejdsudbuddet. Derudover regner ministerierne ikke på adfærdsvirkninger af kapital- og aktieindkomstskatten.

I tabellen finder du henvisninger til notater og svar til Folketinget fra Finansministeriet og Skatteministeriet, som begrunder deres regneprincipper. Under tabellen er et kort resume af de enkelte notater.

Selskabsskat

I Dansk Økonomi, forår 2023 (kap. IV) er en beskrivelse af, hvilke adfærdsvirkninger ministerierne regner med ved ændringer i selskabsskattesatsen. I et svar til Folketingets Finansudvalg fra 2020 (side 6) fremgår det, at en stigning i fradraget for forskning og udvikling til 130 pct. forventes at øge produktiviteten, men ministeriet indregner kun en effekt på arbejdsudbuddet ved ændringer i fradraget. De konkrete beregningsgange er ikke beskrevet i folketingssvaret. I lovforslaget om bankskatten (side 15 og 16) fremgår det, at der er taget udgangspunkt i de regneprincipper, som sædvanligvis anvendes af ministerierne ved ændringer i selskabsskattesatsen, men effekterne fra overskudsflytning er halveret i forhold til de almindelige regneprincipper.

Aktie- og kapitalindkomstskat

I et svar til Folketinget fra 2023 vises konsekvenserne for de offentlige finanser af en flad aktieindkomstskat på 25 pct. Det fremgår af svaret, at det beregningsteknisk lægges til grund, at ændringer i aktieindkomstskatten har en selvfinansieringsgrad på 25 pct., som primært afspejler en arbejdsudbudsvirkning. De konkrete beregningsgange, og det empiriske grundlag bag beregningen, er ikke dokumenteret i svaret.

Det fremgår også af svaret til Folketinget fra 2023, at der antages en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i topskat af positiv nettokapitalindkomst, og dette primært afspejler en arbejdsudbudsvirkning. Af svaret fremgår også, at der antages en selvfinansieringsgrad på 7 pct. for ændringer i bundskatten for positiv nettokapitalindkomst. De konkrete beregningsgange og det empiriske grundlag bag beregningen er ikke dokumenteret i svaret.

Endelig fremgår det af svaret til Folketinget fra 2023, at en ændring i rentefradraget til 25 pct. antages ikke at være forbundet med nævneværdige adfærdsvirkninger.

Bo- og gaveafgift

Det fremgår af et svar til Folketingets Finansudvalg fra 2023, at der regnes med et såkaldt tilbageløb, når bo- og gaveafgiften ændres, men der ikke regnes med adfærdsvirkninger. De konkrete beregningsgange og det empiriske grundlag bag beregningen af tilbageløbet er ikke dokumenteret i svaret.

Pensionsafkastskat

I et svar til Folketingets Finansudvalg fra 2020 fremgår det, at en lavere løbende beskatning af pensionsafkastskat på sigt vil medføre en omtrent tilsvarende stigning i indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, og dette vil have konsekvenser for indtægter fra indkomstskat, moms og modregning i pensionstillæg til folkepension og boligydelse. Der indregnes ikke øvrige adfærdseffekter som følge af ændrede portefølgesammensætninger, omlægninger fra andre pensionsopsparinger eller virkninger på arbejdsudbud som følge af ændret tilbagetrækning.

Alderspension

Aldersopsparingens lave indbetalingsloft blev hævet fra 2023. I lovforslaget (side 9) fremgår det, at forslaget indebærer øgede indbetalinger til alderspension og færre indbetalinger til andre ordninger. Ministerierne regner ikke på andre adfærdsvirkninger af ændringer i muligheden for at indbetale på alderspensioner. De konkrete beregningsgange og det empiriske grundlag bag beregningen af tilbageløbet er ikke dokumenteret i lovforslaget.

Ejendomsværdiskat og grundskyld

I et lovforslag fra 2023 fastsættes lavere satser for ejendomsværdiskat og grundskyld mv. Af lovforslaget (side 74 og 75) fremgår det, at der regnes et såkaldt tilbageløb af ændringerne i satserne men ikke adfærdsvirkninger. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan tilbageløbet er beregnet.

Arbejdsudbud

Ministeriernes arbejdsudbudseffekter af selskabsskatteændringer er beskrevet i Dansk Økonomi, forår 2023. Ministerierne regner ikke arbejdsudbudseffekter af ændringer i bo og gaveafgiften, pensionsafkastskat og alderspensioner, jf. ovenfor. I et svar til Folketingets Skatteudvalg fra 2020 fremgår de teoretiske begrundelser for at regne arbejdsudbudseffekter af aktie- og positiv kapitalindkomst, og den metode ministeriet anvender. I et andet svar til Folketingets Skatteudvalg fra 2020 fremgår det, at Skatteministeriet ikke er bekendt med empiriske undersøgelser, der understøtter dette regneprincip.